Jeg kan ikke lade være med at more mig over de der ungdomshus-typer, der stort set altid hænger lidt ud nede på det ene gadehjørne.
Før Dexter var det bare den generelle morskab over deres attitude til verden, samt, ikke mindst, deres tøj, som jo manifesterer deres attitude til verden.

Efter Dexter er kommet, er det bare endnu mere sjovt. For en hundehvalp kan afvæbne ALLE! Så når de står og er lidt sure på verden og gør alt for ikke at smile for meget, så er det bare lidt sjovt, når Dexter og jeg går forbi og de nærmest allesammen bryder ud i et “Nååååårh! Se en lille hundehvalp!” – i den helt høje pitch.

Så nu overvejer jeg lidt bare at sende et billede af Dexter til politiet, som svar på den fartbøde de har sendt mig (f#!=€&?!). Jeg mener, hvis hun kan afvæbne ungdomshus-typer, så kan hun vel også fixe den fartbøde for mig.