The CityGirl

Og så skal den skide guld!

På mandag finder jeg ud af, om jeg skal have en hund. Der er generalforsamling i andelsforeningen, og jeg har sendt forslaget ind. Jeg har ja-hatten på. Eller også er jeg bare naiv. I hvert fald har jeg ikke kunne lade være med at sidde og trawle nettet for hunde.

Det er jo en fucking jungle! Ikke bare det med at finde ud af, hvad man skal have. Igår var jeg mest til fransk bulldog, i dag er jeg på dansk svensk gårdhund. Men jo også at finde en normal hundesælger.
Og det er fandme svært, når hundefolket i samlet flok har købt samtlige hjemmesider hos 123hjemmeside. Og giver den GAS med farver og effekter.

Det er der, hvor jeg normalt dømmer folk ude. Men når jeg nu ved, at de godt kan være gode opdrættere, selvom de er hjælpeløse IT mennesker, så må jeg give dem en chance. Det er bare svært, når man selv har visse standarder.

Ligesom jeg dør lidt, hver gang jeg ser et billede af en hvalp, poserende på et stykke nervøst velour stof. Hvorfor?! Nervøst velour har aldrig været andet end en fejl i tekstil industrien.
Og de der (midlertidige) navne de giver hundene…. De får jo et chok, når jeg tropper op og vil have en tæve og kalde den Dexter.

Men det skal nok lykkes. Hvis jeg får lov til at holde hund. Og finder ud af hvad jeg vil have. Og hvis folk holder op med at ville have fucking 12.000 kroner for en hund, bare fordi hunden kom til at knalde med en anden hund. Hvis jeg skal give 12.000 kroner for en hund, så skal den altså kunne skide guld! Mindre kan faktisk ikke gøre det.

Categories: hund

Lemur? Really? » « Allergi-pigen og Den Lækre Apoteker

21 Comments

  1. Og hvad er der med at de der hunde-123-sider skal begynde at gø, hver gang man går ind på dem?! Jeg forstår simpelthen ikke logikken bag.

  2. Øhm, bare for at være på tværs, synes jeg altså lige, du skal checke, om du evt også er allergisk over for hunde …

    • The CityGirl

      25. april 2013 — 08:49

      Det er ikke at være på tværs – jeg tænker det samme. Nu hvor min krop er i gang med at fucke op, så kan jeg lige så godt lige få tjekket det også ;-)

  3. Hvorfor ikke finde en hund på et internat? Det koster kun omkring 2000 kr, og de får ofte hvalpe ind, som er “reddet” fra opdrættere, der ikke har lov til at opdrætte hunde eller som ikke passer ordentlig på dem.

    • The CityGirl

      25. april 2013 — 08:50

      Det er også en klar mulighed! Jeg sidder og følger med i hvad der kommer ind diverse steder. For ja, de er ikke så dyre, og så støtter man et godt formål :-)

  4. Jeg tænker også et blandingsprodukt så den ikke bliver for dyr og du ikke behøver tage alt for meget stilling. Ellers en Siberian Husky. Måske ikke superduper lejlighedshund men hvis du nu en dag går hen og får en hundeslæde en dag, så vil du være glad for det!

    • The CityGirl

      25. april 2013 — 08:52

      Tænkte også først at jeg ville have blanding – men de er fandme også dyre! Plus at man jo skal finde en god blanding… Har ikke afvist det endnu, men det virker lidt op ad bakke…
      Og ja, du har ret! Jeg har jo tit talt om at jeg godt kunne tænke mig at komme i gang med noget med en hundeslæde. Haha!

  5. Åhhh jeg surfer også hund som en gal. Men det er for at dulme smerten efter hende, der mangler og som jeg ser og hører konstant.
    Prøv evt oversigten fra dansk kennel klub – der er knap så meget bjæf. Og så har jeg jo en udpræget svaghed for de græske hunde – der gør man virkelig en forskel !!!

    • The CityGirl

      25. april 2013 — 08:55

      Ja, der er også noget med spanske hunde. Men jeg vil bare enormt gerne møde hunden først, så jeg synes det er lidt risky at tage en fra udlandet… Men jeg har ikke streget den mulighed endnu :-)

      Og tror du ikke at det er bedst for dig ikke at surfe hunde? Jeg tænker, at det på en måde gør det værre? Jeg ved godt at det er svært, men bare det jeg umiddelbart tænker. Kram herfra :-)

  6. Øhmmmm… Altså bare lige et lille indspark fra Málaga. Tjek lige den her tyksak: http://www.tripleamarbella.org/eng/ficha.php?id=872

  7. Julie Nagel-Udsholt

    26. april 2013 — 13:42

    Jeg har sgu bare valgt at have mine to missekatte, uden nogen ved det! Man må ikke have dyr-overhovedet, men who cares, men serisøst en ejerlejlighed med dyreforbud?? I dont get it! Folk har både hunde og katte i komplekset ;-) Udover det er min opgang fyldt med katteelskere ;) det sgu egentlig meget heldigt!! Massere passere. Ved godt du ikke kan lide katte :D men altså jeg skider på forbud!!
    Håber du får lov til at have en hund! Det er jo sååå hyggeligt med dyr :)

    ps. har af en eller anden grund kommet til at aflike flere folk på instagram…butttttttttt why? Nu følger jeg dig igen :D

    • The CityGirl

      27. april 2013 — 10:37

      Det er meget mærkeligt med totalt dyreforbud i en ejerforening… Tror heller ikke at den helt holder i byretten. Men hvis I kan holde kat uden at der kommer klager ud af det, så er det jo godt! :-)

      PS. Har du ikke bare været inde på deres profiler og kommet til at klikke for meget? Det skete nemlig for mig.. Flere gange… Men godt at du følger mig igen; det er jo det vigtigste! :-D

  8. En beagle. En beagle, der hedder Dexter – det er fandeme cool, yes?

    • The CityGirl

      27. april 2013 — 10:39

      Oh yes! Det ville være über cool!
      Og jeg ville også gerne have en beagle (er opvokset med beagle) – men de kræver en del. Ikke at jeg jo ikke vil gøre en del, men efter at have talt med mine forældre om hvordan tingene i virkeligheden var, dengang jeg barn, er jeg kommet frem til, at en beagle desværre nok ikke er sådan en hund jeg skal have… :-(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑