The CityGirl

Indeni er jeg en hystade

Der er cirka fem gyldne minutter om morgenen hernede i Mexico, som jeg holder umådelig meget af. Det er de fem minutter lige efter badet, hvor man er helt ren, inden man skal til det igen. Det der med solcremen. For hernede er det jo ikke bare lige at duppe lidt på skuldrene og så er den ged barberet. Det er top til tå – og fucking konstant.

Og når man som mig har et afsindigt had til creme, så foregår der et konstant hysterisk anfald indeni mig. Specielt på stranden.
Kombinationen af solcreme, sand og saltvand er muligvis noget af det jeg hader allermest i hele verden. Og her i Mexico er den kombination taget til helt nye højder.

For de har det skønneste sand, som aldrig bliver brandvarmt. Til gengæld er det mikroskopisk fint og allevegne. Ligesom man faktisk ikke behøver at gå i vandet for at blive dækket af salt. Det kommer helt af sig selv, når man ligger og leger rig kvinde nede på beachclubberne.
Så alt foregår med en let peeling nu; påsmøring af creme, når man tager tøj af og på og bare når man ligger helt stille.

Men man kan holde meget ud, når man hører at vinteren hærger derhjemme, og det hjælper også gevaldigt på det, når dagens hårdeste udfordring er at beslutte sig for hvad man skal have at spise og hvornår det er socialt acceptabelt at begynde med alkohol (som alligevel ikke virker hernede; alt bliver jo svedt ud med det samme). Ligesom dagens hårdeste opgave er at få fat på en tjener på beachclubben, som kan servere tingene for en.

Beachclubber og i-landsproblemer holder faktisk enormt meget. Så kan jeg godt leve med at være en hystade indeni.

Categories: ferie

Lidt in love in Jesus » « The Stardust McMagicpants!

2 Comments

  1. Åh det er netop derfor jeg foretrækker stenstrande. Man oplever jo nemlig ikke downsides ved sten når man alligevel ligger på en strandseng under en parasol. Men sand er umuligt at komme udenom, uanset hvad man gør!

    • The CityGirl

      27. marts 2013 — 16:43

      Sand er virkelig noget djævlen har skabt! Der var naturligvis en halv mexicansk strand i min kuffert da jeg kom hjem. Blev helt træt og modløs af at blive konfronteret med det sand én gang til og så på Nørrebro… suk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑