Straffen for at være i alt for godt humør fra morgenstunden, kom prompte inde på arbejde.
Afdelingen blev flyttet og smidt ned bagerst (hvilket faktisk er ganske rart; så slipper man for at sidde midt i en banegård).
Men med ny computer, som bevares er ganske hurtig (det kunne også kun gå én vej), så man lige kunne bruge resten af dagen på at installere programmer og finde ud af hvad man manglede.

Og da jeg endelig var færdig med det, lossede jeg mit ben ind i metal-midterdimsen under bordet. To gange. Samme sted. Og lå henover bordet i smerte mens min chef rystede på hovedet af mig. Begge gange.

Forventer gigant blåt mærke og bule. Og det står jo altid godt til en bikini i Mexico.
Eller endnu bedre; måske kan jeg nå at kappe hele benet af i løbet af de næste to dage. Et-benede blondiner i Mexico holder jo maks! Så kan man i også spare lidt solcreme.