Jeg har tjekket min kalender mindst fem gange i dag. Noget siger mig, at jeg burde være et andet sted end hjemme. For det er jo påske, og så plejer man jo at skulle tusind ting. Gør man ikke?

Man plejer da ikke bare at kunne stå op klokken halv tolv, bruge et par timer på kaffe og podcast med Monopolet, for så at drible ind i sofaen og slænge sig med serier?

Men givet det faktum at jeg går meget lidt op i påske (faktisk er jeg lidt usikker på hvad min rolle som nulevende menneske er i det her skuespil. Skal jeg sørge? Skal jeg feste? Skal jeg bare tænke på Jesus?), så er det ikke kirkelige aftaler jeg har misset at skrive i kalenderen.

Familiens påskefrokost er noteret, men alligevel stresser jeg lidt over at resten af dagene er totalt blanke. Måske er det bare fordi at hele min facebook flyder over med henholdsvis stress-påskefrokost-opdateringer og se-vi-laver-påskepynt-opdateringer, at jeg føler, at jeg burde lave andet end absolut ingenting.

Jeg ved bare ikke hvad det er – og håber, at der er nogen der ringer, hvis jeg burde være et andet sted end på sofaen.