Det er meget stille mandag i dag. En fuldstændig diametral modsætning til weekenden, hvor jeg nærmest var konstant fuld og i gang med en fest.

Sådan nogle af de weekender og drukture, som man aldrig har lyst til at stoppe – og derfor gør de det egentlig heller ikke. For hold nu op, hvor var vi pissegodt selskab – og hold op, hvor var vi kloge!
Egentlig var det nok ikke så meget verdenssituationen vi fik fikset, for vi var alt for optaget af vores egne små i-lands issues, som vi fandt den ene awesome løsning på efter den anden.

Altså lige indtil vi vågnede i går, og ingen kunne huske detaljerne i vores awesome-heder, som bare forsvandt længere og længere væk mens vi så mærkelige romantiske komedier med Jennifer Aniston.

Og så blev det mandag, hvor al awesome-ness er forsvundet som dug for solen, og man bare er ret overbevist om, at der nok røg en god håndfuld hjerneceller i svinget i weekenden.

Næste gang tager vi noter.