The CityGirl

Filetér! Filetér! Filetér!

Jeg syntes selv, at jeg havde været intet mindre end genial, da jeg endelig fik knækket koden til menuen til min fødselsdag. For da jeg rask væk inviterede tusind mennesker, tænkte jeg ikke, at det godt kan være lidt besværligt at lave mad til mere end fire. Vi plejer jo bare at køre bøffer! No probs!

Indtil det gik op for mig, at det nok ville være mere end træls at skulle stå og stege ni bøffer og hvad der dertil hører.
Så gik jeg i panik, indtil jeg kom i tanker om at jeg da bare kunne lave rødtunger i fad! Det er jo SÅ nemt! Bevares, fisken koster det samme som det pureste guld, men altså – når man er lidt handicappet i et køkken og lider af svær præstationsangst der, så er man villig til at betale meget for at opnå succes.

Torsdag kørte jeg ind i Torvehallerne og prøvede helt henkastet at sige, at jeg bare skulle have fem rødtunger, uden at afsløre, at min primære tanke var “Hvis de har udsolgt, så bliver jeg hys!”.
De var udsolgt. Men jeg kunne da bare bestille nogen. Således så gjort.

Fredag kørte jeg ind og hentede fem rødtunger, inden jeg kørte ud og spiste frokost hos mine forældre. Inden jeg skulle til at gå spurgte min far om fiskene var filetteret, hvilket jeg da klart mente de var. Jeg er jo ikke idiot!
Men jo mere min far sagde filetteret, jo mere gik det op for mig at fiskehandleren bare havde talt om flået. Og måske talte vi ikke helt om det samme.

Fiskene var langt fra filetteret. Panikken bredte sig langsomt, mens min far var færdig af grin over mig – men heldigvis forbarmede sig og filetterede dem for mig.
Mens han gjorde det, rablede jeg min forsvarstale af: “Helt ærlig! Det er sgu da også fiskehandlerens skyld! Da jeg hentede dem spurgte jeg, om de var skåret ud, eller hvad det nu hed. Og så grinte han og sagde flået. Og så sagde jeg bare ‘Jaja, hvis det er det I kalder det’. Hvis jeg siger ‘skåret ud’, som jeg medgiver ikke er den korrekte term, så burde han sgu da kunne tænke sig til at jeg mener filetteret! Når der står hen hektisk blondine foran en, så kan man som det mindste lige spørge om hun mener filetteret!”

Og det mener jeg stadig. Alle andre fiskehandlere spørger jo altid om de skal filettere! Ligner jeg måske en, der selv synes det er alletiders at filettere?!

Fisken blev filetteret, min far fik sig et godt grin (og en historie, jeg antager vil holde ved i årevis), rødtungerne blev druknet i vin og fløde og spist – og 32 er ikke året, hvor man bliver voksen. Men jeg glemmer aldrig mere ordet ‘filetteret’!

Categories: fødselsdag

4 + 5 = 32 » « Fuck 14. februar!

4 Comments

  1. Haha – og glad for at se at du ikke er blevet ældre med alderen ;) Det næste års bloggeri er kommet godt fra start.

  2. Haha. Jeg begav mig for nylig også ud i at filettere en friskfanget regnbueørred, for “det skulle da ikke være så svært”. Og det lykkes. Med vold og magt. Og køkkenet lignede et slagterrum fra en Saw film. Men (skamferet) fisk fik vi da!
    Tillykke med dagen!

    – Anne

    • The CityGirl

      17. februar 2013 — 22:22

      Skamferet fisk… Haha! Men thumbs op for at du gjorde det! Jeg havde bare fået et halv hysterisk panik anfald, hvis jeg skulle begive mig ud i det ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑