The CityGirl

Party i Provinsen

Det er mange år siden jeg har været så ædru til en nytårsaften, men i virkeligheden var det jo et succeskriterie at jeg formåede at drikke hele to glas vin uden at falde bevidstløs om! Det var ligesom det rock’n’roll jeg havde denne nytårsaften; ville jeg blive pivstiv eller falde om?

Intet af det skete. I stedet var jeg til 100% børnenytår, hvor den ene niece var sur teenager, der syntes det var sååååå uretfærdigt at alle andre var ude og rejse, og den anden, mini-niecen, havde en fest – og det der fyrværkeri bare var helt igennem awesome. Så awesome at da hun skulle tisse, var hun nødt til at gøre det ved havedøren, så hun ikke gik glip af noget:

20130101-130215.jpgTil gengæld var det svært ikke at have sit eget lille (fordomsfulde) antropologiske studie, når man skal fra Nørrebro til Køge og retur, en tur der tager halvanden time, dør til dør med bus og tog.
På vej ind til Nørreport spottede jeg allerede de første ti piger, der med garanti ville blive spritstive, vælte i deres stiletter og generelt fryse deres røv af. Og jo længere sydpå toget tog mig, jo flere af disse piger kom der til, med kortere og kortere kjoler – og så lige de unge knægte med store sorte sække forværkeri, breezers og snak om hvor awesome det ville være hvis de havde taget en limo fremfor toget.

På vej hjem blev jeg først chattet op af en 17 årig spritstiv knægt der blev ved med at forsøge at lægge armen om mig. Jeg skulle bare lige tage med til en fest og gøre Sandie jaloux. Jeg ville få hele 120 kroner. Jeg afslog. Tusind gange. Og endte med at gå ind i en anden kupe, da han for 117. gang startede forfra på samtalen.

Da jeg nåede til Nørreport, hvor alle de piger jeg havde set tidligere på dagen, nu rent faktisk vaklede spritstive rundt på deres stiletter og i deres små kjoler, blev jeg igen chattet op af en meget ung knægt. Da han direkte sagde til mig “Ej, nu lægger jeg an på dig”, svarede jeg ham bare direkte og sagde: “Lad være med det”.

For når man er helt ædru, træt, ældre end gennemsnittet og står i regnvejr på Nørreport der stinker i pis, så vil man egentlig bare gerne hjem.

Når klokken har slået tolv, så er det ligegyldigt om man er i København eller provinsen; party er det samme uskønne.
Det er derfor man skal være fuld nytårsaften; ellers opdager man hvor hæsligt alt er. Inklusiv sine medmennesker.

Categories: nytårsaften

Same old shit » « So long 2012!

6 Comments

  1. Hvor er din niece dog sød! Kan nikke genkendende til det med alkoholen. Blev en tand mere træt og bitter, for hver drink mine medmennesker drak. Da klokken havde passeret 24, var jeg klar til at tage hjem. Også før, egentlig.

    • The CityGirl

      1. januar 2013 — 16:35

      Jeg sad heldigvis i et selskab hvor ingen drak særlig meget, så mine to glas var spredt udover hele aftenen. Det var også derfor jeg tog hjem til dem (udover de andre grunde); ville have haft det svært ved at sidde sammen med folk der drak lækre drinks i spandevis uden at jeg kunne deltage…

  2. Wow… bittert!

    • The CityGirl

      1. januar 2013 — 16:40

      Næ, ikke sådan særlig bittert. Nytårsbranderter er bare ekstra meget. Det kan jeg jo måle på mine egne normale tømmermænd, på en normal 1. januar. Man får bare blandet ekstra meget, og bliver ekstra fuld.
      Jeg har aldrig lagt mærke til at Nørreport stinker så meget af pis nytårsaften – og hvis man selv er fuld, så virker alle andre jo heller ikke så fulde ;-)

  3. Da jeg gik i seng halv fire, ønskede jeg virkelig også, at jeg var fuld, så jeg kunne sove for vilde amok-naboers fest – den sluttede ved 7-tiden…

    Og forresten var den der prinsessechampagne det mest gyselige, jeg nogensinde har smagt – vær glad for at du ikke købte sådan en!

    • The CityGirl

      1. januar 2013 — 23:54

      Jeg var heldigvis så udkørt at jeg sov fra alle festerne omkring mig! Så vi kan konkludere, at hvad angår nytårsnat og falde i søvn, så slår kæbekaos graviditet ;-)

      Og havde du forventet at prinsessechampagnen smagte godt? :-D Jeg havde ikke, men jeg synes stadig den var sej!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑