The CityGirl

Og vi skal danse på bordene!

Efter en festlig weekend, hvor jeg rundt regnet har sovet cirka tusind timer i døgnet og været vågen sammenlagt et nanosekund, konkluderede jeg i morges, at jeg i dag ville ringe til Odense og stortude og om nødvendigt true med at cutte mig selv, for at få en tid til kikkert.

Det er bare ikke holdbart i længden. Heller ikke selvom jeg godt kan lide at sove.
Men heldigvis slap jeg for at fremprovokere et grådanfald, fordi den søde receptionist hos tandlægen ringede for mig, efter jeg havde sendt hende en mail om noget ganske andet. Folk fra Odense er sgu bare flinke!

Så selvom jeg hverken har fået brev eller truet nogen med et cutte mig selv, så ved jeg nu, at jeg skal under kniven (igen) mandag d. 28.
To uger! To fucking uger! Og så er det her halløj og narkoliv forhåbentlig overstået. (Hvis ikke det er, så ringer jeg og tuder og truer med at cutte mig selv).

Jeg kan kun sige, at det er virkelig, virkelig rart at nogen nu har gidet tænde for lyset for enden af tunnelen, så der er et håb om at jeg både komme af med smerter og latterligt stort pilleforbrug. Så om to uger (okay, måske tre eller fire) skal vi danse på bordene, være fulde og køre bil (ikke samtidig), være vågne det meste af døgnet, som normale mennesker og leve et liv udenfor hjemmet! Det bliver en fest!

Categories: tandlæge

Ironisk… » « En savlende amøbe

7 Comments

  1. Det var godt! Jeg håber du får det bedre snart!

  2. Yaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaay!! Great, soon the end of it all. Oh I so hope it all goes well and that you manage to hold out until the 28th. And if my appointment on the 26 Feb is by any miracle a good one, then you could double that party effort ;-) hang in there xx

    • The CityGirl

      14. januar 2013 — 20:57

      Dobbelt yay! Din aftale skal også skabe mirakler så vi kan dobbeltfeste! Alle skal sgu have det godt nu ;-)

  3. Ih – altså – må jeg tage ja-hatten på og sige at du får altså noget for pengene (den bøjle, som det startede med var hundedyr, ikk’?) og Fyn er fin. Burde være nogle turistbureaufolk som bør overveje at sende nogle penge din vej for AL den reklame Fyn høster her på bloggen!
    Men – er det så blende-mad igen? Og sygemelding?

    • The CityGirl

      16. januar 2013 — 22:28

      True. Jeg sender sgu lige Odense turistråd en regning. Sært at de ikke bare selv har sendt mig nogle penge… De er jo ellers så flinke derovre. Det må være en smutter!

      Nej, ikke helt blendemad. Der står flydende kost kun det første døgn, hvor jeg bare regner med at køre lidt milkshake og smoothie og sove mig fra det helvede. Efter det er der nok lidt blød mad – men det virker ikke så strikst som sidste gang. De går jo også ind med kikkert denne gang, og jo udefra. Så satser på at det er meget mere til at arbejde med.
      Sygemelding, ja – men jeg regner med at jeg kan klare det på en enkelt uge. Fingers crossed! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑