Mit horoskop sagde i dag noget i stil med, at jeg var en sand fest, og hvis ikke dagen bød på fest og farver, ville jeg blive skuffet. Ikke helt det billede jeg havde af mig selv i morges, og stadig ikke det billede jeg har af mig selv nu.

Hvis jeg virkelig var i så bragende godt humør, ville jeg vel have budt børnehaven velkommen i bussen og klippeklistret med dem hele vejen ind til arbejde, i stedet for at sidde og snerre af dem.

Ligesom jeg vel ville have kastet mig entusiastisk ind i mine mandlige kollegers ekstrem-kaglen fra morgenstunden, og ikke bare have messet “HoldNuKæft!HoldNuKæft!HoldNuKæft!” inde i mit trætte hoved, hvor kæben var den der var mest træt af os to. Faktisk var den så træt, at den protesterede gevaldigt over at jeg forsøgte at spise en frøsnapper. Og muligvis så sur, at den syntes den skulle gøre ondt hele vejen oppe fra øret og ned til halsen.

Så derfor var det meget naturligt at pakke sammen klokken halv tolv, smide kæbe-kortet og kaste en halv frøsnapper i skraldespanden, som jeg ikke magtede at slikke mere på.

Da jeg kom hjem glemte jeg næsten at jeg havde ondt i kæben, for postkassen var fyldt med pakker! Nogle bedre end andre.

Tandlægen havde (desværre) ikke glemt at sende mig denne skønne skinne, som jeg fremover skal ligge og hygge mig med om natten.

20121206-202934.jpg
Og idiot som jeg er, proppede jeg den straks i munden, og brugte efterfølgende utrolig meget tid på at få den ud igen. Nogen (eksempelvis mine tandlæger!) kunne godt lidt have sagt, at sådan en fætter åbenbart klistrer sig helt fast og laver sit eget lille vakuum…

Som plaster på vakuum-såret, lå der heldigvis en pakkeseddel om at denne her lå og ventede på mig nede på posthuset (/grønthandleren/købmanden/whatever):

20121206-202953.jpg
Og i den efterfølgende times tid, som jeg brugte på at hente vidunderet og få det op at køre, glemte jeg næsten at jeg havde ondt i kæben!

Derfor tog jeg også glad afsted til noget med bobler og vandflasker og red verden, efter arbejde. Et firma ved navn Retap synes vi skal droppe alle de der plastikflasker, og selvom jeg ikke lige just er særlig frelst og ikke sorterer mit skrald voldsomt meget (what? Er det hele ikke småt brændbart?) eller orker at lænke mig til træer, så gider jeg godt, hvis det er nemt. Og oven i købet pænt! Jeg glæder mig næsten til at tage min nye glas-vandflaske med mig på arbejde imorgen!

20121206-203012.jpg
Det var først da jeg kom hjem igen, at kæben gjorde opmærksom på sig selv igen. Tydeligvis tøsefornærmet og med en følelse af at være overset. Så jeg tudede lidt af smerte da jeg spiste nogle pomfritter, mens jeg aede min nye iPhone, i håb om at det ville lindre smerterne lidt. Men forgæves.

Jeg bliver bare nødt til at bestille flere pakker. Det er tydeligvis det eneste der tager smerten!