The CityGirl

Børnenytår? Count me in!

Jeg har i mange år hadet nytår. For den der jagt på den ultimative fest ender bare altid som en fuser. Så jeg er holdt op med at jagte den for lang tid siden. Og hvis jeg var rig nok, ville jeg skride til Caribien hvert eneste fucking år, og sidde under en palme med en troværdig lille buzz.

I år kom der så en fucking kæbe med tilhørende narko-kvæstethed på tværs, hvorfor jeg de sidste par dage har vaklet frem og tilbage mellem mine muligheder:

  • Tage til det arrangement som jeg havde sagt ja tak til. Betale 650 kr for at stå ude i byen, være usikker på om jeg overhovedet ville overleve og formentlig skride hjem kl. 00.01
  • Tage hjem til mine forældre
  • Aflyse nytåret og se film i sofaen (og formentlig være helt bitter kl. tolv)

Jeg prøvede virkelig at mande mig op med til førstnævnte scenarie, men i virkeligheden kunne jeg ikke overskue det. Jeg ville ikke turde drikke et halvt glas noget som helst i bar angst for at komme til at ligge bevidstløs et random sted ude i byen – og det lægger bare en dæmper på stemningen.

Og at sidde sammen med mine forældre ville være hyggeligt – men også lidt mærkeligt, selvom min mor syntes det ville være alletiders. For så kunne vi spille billedlotteri ligesom i gamle dage. Altså bortset fra at vi dengang var 15 mennesker og ikke bare tre…

Sidstnævnte mulighed var jeg fristet til, men kom til den erkendelse, at når jeg bor på Nørrebro så vil det virkelig være svært at lege, at det ikke er nytår.

Så da jeg i dag så min søster til den årlige familiejulefrokost, var løsningen der! Og ganske rigtigt skal de bare være hjemme med alle deres tusind børn og spille spil og hygge. Jeg er allerede på hold med min svoger i et spil jeg ikke kender – og der vil være en sofa lige ved siden af, så jeg godt kan driste mig til at smage både lidt vin og bobler.

Så jeg var helt lettet, da jeg blev kørt hjem i min narkorus. Nytåret er på plads, og børnenytår er jo lige i skabet når man er en 31 årig single kvinde.

Categories: nytårsaften

Hverdagspoesi VI » « Kh Preben

4 Comments

  1. For et par år siden havde jeg en helt vildt fin nytårsaften med mine to små kusiner. Det var også totalt win, at min yngste kusine lig mig var bange for fyrværkeri, og så kunne vi bare blive oppe i lejligheden sammen, mens de andre gik ud og kiggede. Børnenytår rocks :)

    • The CityGirl

      27. december 2012 — 21:29

      Ja, man behøver ikke være lige så sej som alle andre og vælte ud på gaden i en champagnebrandert og lege med raketter. Jeg tror også der nok er nogen stykker som jeg nok kan blive indenfor med ;-)
      (Det er også nederen med de der raketter kl tolv fordi det altid er så mega koldt!)

  2. Børnenytår lyder som den helt rigtige løsning. Brætspil og svoger og sofa. Overvejer næsten at lave samme trick, selvom jeg ikke er kæbeopereret, men:
    Jeg skal så holde min første nytårsaften i 10 år som single… 29 årig singlekvinde til parnytårsaften. Eneste anden single(mand) er mega venstreløvetypen med spidse sko, og han forventer vist nok et kys kl.00.00. Det skal blive løwn. Alletiders…
    Vær velfuckingkommen 2013, du har fandme bare at tage noget godt med dig.

    • The CityGirl

      27. december 2012 — 21:33

      Det kan jeg godt forstå du overvejer – altså hvis det er sådan nogle par, som er mega par-agtige. Har selv oplevet en enkelt af sådan en nytårsaften og den står stadig på førstepladsen over mine værste nytårsaftener.
      Jeg håber for dig, at alle de der par er normale mennesker, som ikke definerer sig selv ud fra at være i et parforhold, så du kan have normale samtaler med dem, og generelt have en hyggelig aften :-)
      PS. Kys nu bare venstreløven – han skal jo også vide at det er nytår ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑