For en gangs skyld synes jeg ikke de der typer, der har skrevet indekssedlen på mine nye drugs, har overdrevet.

For når pillerne kicker ind, så er jeg et sted mellem høj og skæv og en smule bagstiv. Så lad mig bare sige, at det var en interessant dag på arbejde i dag. Muligvis ikke særlig produktiv. Og det var da også ganske underholdende i formiddags, men nu er jeg allerede ved at være træt af at være høj.

Men de tager stort set alle smerterne, så det må jo være det værd. Og hvis jeg også lægger oven i, at alle smågriner af mig (inklusiv mine forældre), så må der vel være fuld valuta for pengene?

Men hvis ikke min krop justerer sig lidt bedre til det her narko, så bliver jeg så meget narko-moster/faster, der sidder med små pupiller og stirrer tomt ud i luften, i sin egen rus ovre i et hjørne juleaften. On the bright side, så kan man vel aldrig få tidligt få lært børn om stoffer? Og det kan vel kun være lærerigt i “Don’t do drugs”-opdragelsen at man kan sige “Kan I huske den juleaften med moster/faster? Ja, præcis…. Don’t do drugs!”