The CityGirl

Reality bites

Her nogle timer efter endt første arbejdsdag, vil jeg ikke sige, at det var en ubetinget succes. Bevares, jeg overlevede, og selvom jeg prøvede at skåne mig selv ved at møde kvart i ti og gå klokken fire, så har jeg det lidt nu som om jeg lige har besteget Mount Everest (jeg lyver, jeg ved ikke hvordan det er at bestige bjerge, men det lyder hårdt på den fancy måde!).

Det meste af dagen kunne jeg bruge på at hænge ud med Outlook og slette 200 ubrugelige mails, gemme nogle vistnok vigtige og i øvrigt glemme ting lige så hurtigt som jeg fik dem at vide. Mit eneste rise’n’shine-punkt i dag, var da jeg væltede ind i samtale om serier på Netflix osv. Dét kan jeg! Eller det er det min hjerne kan huske pt.

Så sad jeg ellers og stenede lidt over det nye vagtplanssystem, hvor nogen havde plottet ind at jeg er sygemeldt til 31/12.
Jeg har lidt lyst til at tage dem på ordet. Jeg mener, kæben er tydeligvis stadig træt, og nu også øm på en helt anden måde. Jeg antager at jeg har et specielt work-smile, som må være yderst anstrengt. Eller også har jeg bare ikke smilet i en måned.

Og så virker det uretfærdigt, på den sørgelige måde, at komme hjem halv fem, spise klokken fem og så lige tage halvanden times komasøvn på sofaen til lydtæppet af nyhederne om SAS. Sygemelding til nytår er måske slet ikke så dumt…

Categories: arbejde

Jeg tager prisen! » « Den lille sociale angst

1 Comment

  1. ..så altså en betinget succes :) Social angst in mente, så er det sgu’ da ok. Held og lykke med dagen i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑