The CityGirl

Jeg tager prisen!

I mandags gik jeg ind i en mur. Det gjorde jeg også tirsdag, onsdag og i dag. Og jeg forventer også at gøre det i morgen.

Det er så fucking hårdt at være tilbage på arbejde, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Og hver dag, når jeg kommer hjem, bliver jeg grebet af en trang til at tude. Ikke fordi der er noget specifikt at tude over, men bare fordi det er så latterligt hårdt, trættende og udmattende at gå fra kæbeoperationspatient til normalt menneske.

Og så begynder jeg også bare at være en lille bitte smule træt af, at folk skal sammenligne en kæbeoperation med diverse andre ting, som fjernelse af visdomstænder, børnefødselsdage, stabling af brænde og generelle ting man kan hygge sig med hos tandlægen.

Til alt det, kan jeg bare sige, at det bliver et nej herfra. Et stort nej.
Med mindre du har fået en kæbeoperation, så ved du OVERHOVEDET ikke hvor crazy det er! Så hold nu kæft med “Ja, det kan jeg godt forestille mig. Det var ligesom dengang jeg…”
Nej, det var ikke! Hvis ikke konsekvensen af din historie var, at du ikke kunne spise, tale, var maks hævet, havde smerter og bøjle, var udmattet på en måde din krop ALDRIG havde prøvet før, var følelsesløs i underlæbe og hage, med dertilhørende toptræls kriller der næsten umuliggjorde søvn og at mad generelt var en udfordring, så er du ikke særlig tæt på. Overhovedet.

Skal vi ikke bare aftale at jeg tager prisen? Du behøver ikke have ondt af mig. Jeg gider bare ikke konkurrere, og det bliver jeg nødt til, når folk mener, at en kæbeoperation er i stort set samme kategori som en tandrensning.

Categories: arbejde

Give me the vitamins and no one gets hurt! » « Reality bites

6 Comments

  1. generelle ting man kan hygge sig med hos tandlægen

    Hm, ja, den liste indbefatter jo både at læse blade i venteværelset, eller at spille wordfeud, mens man er på toilettet, så det undrer mig ikke at din operation er værre!

    Og lige en bonusnote omkring det der med kæbeoperationerne:
    Jeg kender TO der har fået lavet kæbeoperationer. Jeg er ret sikker på at de begge to har taget betydeligt på efterfølgende – jeg ved ikke helt hvorfor, men forestiller mig at det bare var pissesvært at tygge ordentligt før, så de gad ikke spise(?) – så i det mindste kan du se frem til at nyde at spise nu! :)

    • The CityGirl

      22. november 2012 — 16:39

      Det er ikke bare pissesvært at tygge ordentligt – man må slet ikke!!! Jeg sidder og tæller ned til om en uges tid, hvor jeg forhåbentlig får sidste ok og UG med kryds og slange, og får lov til at tygge igen.

      Så ja, jeg kommer sgu nok også til at tage på; er allerede ved at lave en rimelig lang liste med ting jeg skal spise… For slet ikke at tale om alt det andet jeg kan spise, når jeg engang også får bøjlen af! ;-)

      • Nøj! Bare jeg er en lille bitte smule sulten kan jeg lave en liste så lang som en arm over, hvad jeg gerne vil spise. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor lang den liste ville være, hvis jeg ikke havde kunne spise noget i kæbeoperations-lang tid!!

        • The CityGirl

          22. november 2012 — 20:03

          Det er også sådan jeg har det – så det føles også som ren tortur ikke at kunne spise alt det man har lyst til. Derfor burde jeg også have fået en medalje for endnu ikke at have slikket på andre folks mad – for det har man sgu lidt lyst til nogle gange ;-)

  2. And the Oscar, Emmy, Bodil, Reumert, Grammy (og den blendede flæskesteg) goes to… :The one and only CityGirl!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑