The CityGirl

Årets bedste dag!

Da jeg stod op klokken kvart i kvalme i morges, efter at have sovet noget der ligner et nanosekund, var det ikke just ja-hatten der klæbede. Jeg var faktisk helt og aldeles uforberedt på, at torsdag d. 29. november skulle blive årets bedste dag!

Jeg skulle til Odense, hence kvart i kvalme-vækningen, og til det obligatoriske 6-ugers tjek. Mit mål var at få lov til at tygge igen og komme af med elastikkerne.
Og jeg skal da lige love for at Odense trumfede mine beskedne ønsker!

Jeg startede hos tandlægen, som endnu engang gav mig ros – og luftede idéen om at bøjlen snart kunne komme af. Men efter lidt samtale frem og tilbage, blev konklusionen “Det kan vi da bare gøre nu? Har du tid?”

Om jeg har tid? Jeg har al den tid i verden I vil have! Jeg kunne have krammet mine tandlæger, men noget sagde mig, at man vidst ikke gør det.
De fjernede bøjlen i overmunden, så tog jeg på hospitalet og fik endnu mere ros, og grønt lys til at tygge (af ung, lidt lækker og lidt flirtende) hospitals-tandlæge.
Tilbage til tandlægen igen, hvor jeg derefter lå i stolen i to timer og fik afmonteret alt det crap de efterhånden havde fået proppet derind det sidste års tid.

Så nu sidder jeg bøjleløs – og helt, helt glad. Mindst seks uger før tid. Jeg fatter det ikke, men undlader at spørge. Ingen grund til at anspore nogen til at ombestemme sig!

Imorgen står menuen på alt det jeg ikke har kunne spise i over et år – og det jeg ikke har kunne spise i seks uger. Jeg starter med guldkarameller, slutter med Snickers – og hælder en pose Poletter og vingummier ind i mellem. Og så skal jeg fandme have en bøf og noget salat!

Honey, I’m back – og jeg har tænkt mig at rå-æde til jeg ikke orker mere!

Categories: tandlæge

En bette treat » « Hvem slukkede?

8 Comments

  1. Yay – hvor skønt :) slut med bøjlehelvedet – og god fornøjelse med madorgiet ;)

    • The CityGirl

      29. november 2012 — 23:22

      Ja, det er så freakin’ awesome! Jeg har lige spist en Snickers for første gang i over et år! Det var lidt mærkeligt, men mest bare godt :-)

  2. Tillykke!

    Må jo sige jeg slet ikke er overrasket over du klarer det bedre end forventet, jeg stadig er meget stolt af dig.

    Mette

  3. Hvor er det godt. Tillykke. :)
    Og fantastisk, at det blev så meget før tid. Det må skyldes, at du alligevel er en vårhare. Måske tog ham kiropraktoren fejl.

  4. Wau…og tillykke (og tror nok også lige at jeg ikke vil stille spørgsmål ved den beslutning. Det vil være at jinxe den for meget!). Siger bare at man jo godt kan bage en hel snickerskage (til hele weekenden) og kan kun anbefale en tur på Retour i Ny Østergade. Go’ bøf! (- og ikke så poppet som Mash). Husk at smil…for nu har du fandme fortjent at rende rundt som en smiley på 2 ben!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑