Jeg har sjældent oplevet en uge, som den forgangne, som har været så meget fyldt til bristepunktet med lortedage. Det eskalerede ligesom bare, dag for dag, og da jeg nåede til torsdag blev den selvfølgelig også trumfet af onsdag.

Torsdag toppede mit raseri i sådan en grad, at ingen var sikre. Selv veninder, som intet havde med det at gøre, fik en bredside, fordi vreden var så allestedsnærværende, at jeg simpelthen ikke kunne holde bare minimum af et diplomatisk niveau.

Så da jeg torsdag formiddag endnu engang kiggede på det der skide brev fra 3, hvor de ville stjæle flere penge fra mig, med mindre jeg selv ændrede noget, gjorde det ikke rigtig noget positivt for mig. For i en uge havde jeg ventet på et old school brev med en kode, så jeg kunne få fikset det. Og jeg har faktisk andet at lave i mit liv end at vente på breve fra mit teleselskab! Eksempelvis være vred.

Jeg tænkte, at det måske kunne være lidt terapeutisk for mig at tale med en kundeservice. Lige komme af med noget galde, formentlig surere end de havde fortjent, men stadig fortjent, for det stunt de har gang i balancerer virkelig på kanten.

I ti minutter sad jeg og byggede mere vrede op, fordi deres ventemusik kun bar brænde til mit indre bål. Og da jeg endelig kom igennem og startede ud med en tirade om at jeg simpelthen ikke havde tid til at vente mere på deres brev, blev jeg ikke bare mødt af verdens mest forstående kundeservice medarbejder – det var også kundeservicemedarbejderen med jordens mest lækre og sexede stemme.

Stemmen gav mig ret i alt, og fiksede alt for mig, mens jeg sad og tænkte på, hvor upassende det ville være, hvis jeg spurgte om han var single. Eller bare høre om han ikke gad sidde og tale til mig resten af dagen. Men jeg kom fra det igen, for han havde vist ikke helt samme opfattelse af min stemme og afsluttede samtalen, som var jeg enhver anden kunde.