The CityGirl

Gider du lige…

Det kommer igen til at handle om at køre i bus. Det er lidt trist at indrømme, men lige for tiden er bussen det eneste sted, hvor jeg ser andre mennesker.

Men hvorfor er det folk ikke fatter noget i bussen? Lige meget hvor lille jeg prøver at gøre mig, kan jeg aldrig undgå berøring. Jeg synes, at det er ens pligt, når man er i det offenlige rum, at være lidt beskeden og gøre plads til andre. Derfor har jeg altid min taske på gulvet og sidder klistret op ad ruden. Og ja, jeg gør det da også for min egen skyld, for jeg synes ikke, det er fedt med fremmede mennekser. Jeg troede faktisk, at berøringsangst for fremmede var en udbredt lidelse. Men nej… Når man gør sin pligt ved at fylde så lidt som muligt, inviterer man automatisk andre til at sprede benene og flade ude i sædet?!?!?!?! Formålet var at din skulder ikke skulle røre min, ikke at du skulle bruge mig som armstøtte!

Categories: Gæsteblogger

Tal lidt mere til mig! Please! » « Hverdagstanke #23

2 Comments

  1. Var jeg mega-rig , sendte jeg dig fluks på overlevelsestur til Tokyos undergrundsbaner. Så ku’ du lære det! Det var dér, jeg lærte at kapere at have ukendte mennesker h-e-l-t tæt på, til alle sider. Man står så tæt, at man ikke behøver at holde fast, man skal bare lære at svaje med mængden … Bortset fra det, forstår jeg dig godt – det er møgirriterende, når andre bare udnytter, at man selv forsøger at opføre sig ordenligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑