The CityGirl

Du må godt nok være forfængelig!

En kommentar i et tidligere indlæg, mente at jeg måtte være forfængelig, fordi jeg kæmper mig igennem bøjler, operationer og hvad der dertil hører af crap.
Og jeg kan da godt se, at det er nærliggende at tænke, at man gør det af forfængelige årsager, men dertil må jeg svare nej.

At få smækket en bøjle på når man er 30 år gammel, vil jeg vove at påstå er det direkte modsatte. Hvis jeg virkelig var forfængelig, så ville jeg ikke slæbe mig igennem halvandet år med metal i munden. Sådan ser jeg det i hvert fald.

Historien starter i starten af 90’erne, hvor os børn af 80’erne stadig lider under, at udseende ikke betyder lige så meget som funktionalitet. Så efter dramatisk fald i skolegården fik jeg at vide, at jeg godt kunne få rettet de nu kaotiske tænder, men det skulle kun være af kosmetiske årsager – og så skulle jeg have nakketræk. Hvilken anden ti-årig pige ville ikke sige nej til det?

Tiden gik, og efter næsten tyve år, hvor jeg faktisk aldrig havde smilet med tænderne, eller bare vist dem, fik jeg problemer med en fortand. En af dem som sad klemt fra det famøse fald i skolegården.

Det tog mange forskellige tandlæger og konsultationer, men tilsidst var meldingen klar; hvis det der kaos skal fikses, så skal du have bøjle!
Jeg var 29 år gammel, da jeg første gang fik ordet bøjle smidt i hovedet. Det var intet mindre end hårdt. Jeg følte det næsten som et overgreb – måske fordi jeg samtidig følte mig svigtet af fordums tandlæger og skoletandlæger. Fordi det var så kæmpe stort et indgreb! Hvad skete der med tandrensninger og småting? Og hvor kom den bøjle fra?

Jeg tænkte længe, og kunne ikke gennemskue det. Ikke mindst ville jeg skulle beskæftige mig med det i umindelige tider (føltes det som), men det ville også koste en formue. Var det det værd?

Svaret fik jeg hos den næstsidste tandlæge. En professor på tandlægehøjskolen, som studerede mig indgående, og inden han begyndte at tale om bøjle, sagde han de famøse ord “Du skal smile igen!”. Og så tudede jeg.
Nogle vil kalde det forfængelighed, nogle vil kalde det hæmmet. Jeg ligger et sted midt i mellem. Men faktum er, at når som barn af 80’erne har de tænder, der hørte 80’erne til, og man pludselig står i nullerne, blandt folk der aldrig er faldet i skolegården, så gør det en forskel. Måske på en forfængelig måde.

Jeg følte ikke at jeg havde et valg. Hvis jeg havde fået et modscenarie stillet op, som kunne fikse problemtanden uden bøjle, havde jeg uden tvivl valgt det. For hvem gider have bøjle på som 30-årig, hvis man kan undgå det?

Mange af mine venner har uopfordret sagt til mig, som tænderne er blevet flyttet, at jeg smiler mere. Og det gør jeg også. Jeg øver mig. Jeg har ikke smilet i tyve år.
Jeg mener ikke det er en forfængelighed. Jeg mener, det er på højde med folk der føler de har et “fysisk handicap” i mini-klassen, men som er nok til at de føler sig udenfor. Det er mentalt. Det er hæmmende. Bevares, det er dumt og man kan sige nok så mange gange til mig, at det er charmerende med skæve tænder. Det fik mig bare aldrig til at smile.

Så jeg gør ikke det her af forfængelighed. Det startede med en besværlig tand, men har en positiv sidegevinst ved at jeg har det bedre med mit smil – og før jeg gik i gang, vidste jeg ikke at det faktisk var så hæmmende.

Og nå ja, så er der en anden positiv gevinst ved det, at de har fundet diverse huller og ting og sager, som sad skjult grundet skæve tænder. Når jeg om nogle måneder forhåbentlig er færdig, er jeg derfor også ret sikker på, at jeg ikke bare har fået et fint smil, men også fået investeret i mine tænder i fremtiden, så de forhåbentlig kan holde resten af livet. Det ville de nok ikke have gjort før – med tanke på, hvad de skæve tænder skjulte.

Morale: Få smækket den bøjle på jeres børn, mens de er skoletandlægen. Det er ikke bare billigere; det er også bedre. Og så vil de også smile. Tænder er vigtige, og smil betyder mere end umiddelbart tror.

Categories: tandlæge

De stakkels mennesker i datingprogrammer » « Hverdagstanke #24

17 Comments

  1. Feel free to call corny men ovenstående fik mig til at tænke på afslutningsnummeret fra Bruce’s solotour i ’05:
    http://www.youtube.com/watch?v=i4EzcBL1yDY&feature=related

    ..og ellers et fedt tankevækkende indlæg. Håber du kommer godt igennem.

  2. Nåmn, erfaringsudveksling. Nede i halvfemserne fik en af mine venner “syet” tænderne sammen pga. en brækket kæbe. Hun endte med helt almindelig mad, der bare røg en tur i blenderen – nom-nom. Med den løsningsmodel vil du måske investere i farvestoffer, giver nogle virkelig kedelige farver, når det hele blendes sammen. Efter et par uger eller tre kan du få fast føde ved at slikke på indersiden af tænderne. Det er ikke et problem at gå på vilde drukture, bare sørg for at have en lille bidtang med i fald du bliver dårlig undervejs. Eller dagen derpå. Endelig har du den fordel, at du kan kalde folk, hvad som helst i perioden. Ingen fatter et klap af, hvad du siger alligevel.

    P.s.
    Jeg synes, det er synd for dig og det er ret sejt af dig at tage den omgang, og du siger bare til, hvis jeg skal lave en balje suppe til dig undervejs.

    • The CityGirl

      16. oktober 2012 — 18:15

      Lyder faktisk ganske godt at kunne kalde folk hvad som helst fordi det er fuldstændig uforståeligt – det var umiddelbart en af de ting jeg tænkte ville være nederen. Men nu er det pludselig en fordel!

      PS. Pissesødt af dig – pas på jeg ikke tager dig op på tilbudet, når jeg selv er løbet tør for suppe-idéer ;-)

      • Hehe, tænkte nok det var en feature, du ville synes om.

        Det gør du bare, har lige bestilt ny blender ;-D

        Held og lykke. Krydser fingre and all that.

  3. Godt indlæg, CG.. Nu kan ingen vel være i tvivl om, at det er det rigtige, du gør, og hvorfor du gør det.

    …En gang for måske 10 år siden arbejdede der i kassen i min lokale Netto en pige, som havde bøjle på. En bøjle, der så frygtelig ud :/ – i al fald nok til, at jeg havde lagt mærke til det.

    Men en dag sad hun der pludselig – uden bøjle. Og smilede til alle, så meget, at man slet ikke kunne undgå at lægge mærke til det. Det var fedt at se – og gjorde så meget indtryk, at jeg stadig kan huske det ret sjældne navn, der stod på hendes navneskilt.

    Og efter dit indlæg her, forstår jeg hende lige pludselig… Jeg håber, at du, når det hele er færdigt, bliver lige så glad for det, som hun øjensynligt var.

    P.S. Det må da virkelig have været noget af et fald dengang? :/ Hvad pokker skete der? Hvis man altså må spørge…

    • The CityGirl

      16. oktober 2012 — 18:16

      Mange tak :-) Og ja, smilet gør en større forskel end man egentlig tror!

      PS. Nok ikke mere vildt end alle mulige andre fald – men jeg landede bare “rigtigt” ned i asfalten, om man så må sige…

  4. .. Barsk omgang.. Men hvor kommer operationen så ind i billedet?

    • The CityGirl

      16. oktober 2012 — 18:18

      Ja, det var faktisk også traumatiserende da de begyndte at tale om det. Troede jo bøjle var det værste… Men det er for at det kan holde. Hele denne her omrokering var de ikke sikre på ville blive siddende, hvis ikke det blev akkompagneret af en kæbeoperation.

  5. Thumbs up for det her indlæg. Lidt scary historie (og ja – hvilket fald(!!!) det må ha’ været i den skolegård!). Gik i mødregruppe med en pige/kvinde/mor på 32-33, som også havde bøjle på. Hun var lidt bitter over at hun som 10-12årig også var blevet spurgt om bøjle-optionen og havde (selvf) sagt nej. Men det skulle hun så betale prisen for nu med bøjle. Så hun var helt med på din morale om at smække bøjle på ungerne – og iøvrigt skulle det være tandlæge og forældre, som bestemmer den slags og ikke en 10-årig.

    Jeg hører til dem, som bemærker at folk ikke smiler (- ja, også dig, Helena Christensen – smil!) – og synes det er lidt synd på en-eller-anden måde. Så godt du kommer med på lalle-glad-smil-til-verden-og-den-smiler-til-dig holdet! Virkelig fedt at du smiler mere allerede nu!!

    • The CityGirl

      16. oktober 2012 — 18:19

      Mange tak :-)
      Og ja, det er jo ikke fordi man skal proppe en bøjle på barnet, hvis tænderne er fine og lige – men hvis der er det mindste, så er det bedre at tage det der.

      Og hvad er det for noget med at Helena C. ikke smiler?! Er det ikke bare fordi hun er for kendt til det her sted?

  6. Jeg var igennem hele bøjlehelvedet, da jeg var teenager. Jeg hadede det selvfølgelig dengang, men hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det i dag. Så glad, at jeg har beholdt en “inderbøjle” som holder tænderne i undermunden helt på plads af angst for at noget skulle flytte sig igen. Jeg blev kaldt dracula i folkeskolen…

    Dengang fik jeg også at vide at det kun var af kosmetiske årsager, men mine forældre var kloge nok til at tvinge mig til det (eller måske bare råde stærkt til det – husker ikke lige detaljerne) – deres argument var også, at det var smartere at få det gjort dengang det var gratis.

    Selvom du ikke kun gør af kosmetiske grunde, er der bestemt ikke noget galt med det. Man skal have det godt med sig selv, og selvom det betyder operationer og den slags – selvom det er et helvede undervejs – er det det værd, når man bagefter kan smile til sig selv i spejlet.

    Jeg håber du kommer helskindet igennem det hele, det lyder som en rigtig hård omgang. Du må ud til dine forældre og blive forkælet lidt :)

    • The CityGirl

      16. oktober 2012 — 18:23

      Du har nogle gode forældre! :-)
      (Det har jeg også, men de valgte desværre forkert lige der).

      Er det sådan at du tænker, at den inderbøjle aldrig skal af? Personligt så glæder jeg mig jo til den dag, hvor jeg ikke længere har evige snacks siddende…. Men omvendt kan jeg også godt følge dig; shit hvor går man meget igennem, og det skal bare ikke fuckes op igen :-)

  7. Åh nej, mente det ikke på DEN måde, tænkte bare, at enten måtte du VIRKELIGT have smerter eller VIRKELIGT være forfængelig. Synes du er sej, uanset hvad, for det lyder rigtigt hæsligt, det du skal igennem – hilsen smilende og skævtandede Bente, der gik med bøjle fra 1976 til 1982 uden resultat af nogen art ;-)

    • The CityGirl

      18. oktober 2012 — 18:55

      Nejnej, det ved jeg, og jeg skriver jo også at jeg godt kan forstå at det er nærliggende at tænke det :-)
      Og det var derfor jeg skrev indlægget, netop fordi det egentlig lå så langt fra hvad jeg selv tænkte, og jeg derfor blev overrasket over din kommentar – og glad for den, fordi det var rart at få skrevet det hele ned!

      PS. Bøjle i SÅ mange år lyder frygteligt!

  8. Det var til alt held før den faste bøjle blev opfundet eller noget – så det var ganebøjle, klamt, klamt og endnu mere klamt. Ønsker dig alt muligt held og lykke, overvejer at holde pause fra din blog indtil det er overstået, er ikke sikker på jeg tør læse om alle dine protein-valle-sære ting du skal spise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑