The CityGirl

Når tirsdag morgen spiller en et puds

Ikke for at give nogle dårlig samvittighed, men efter at starte dagen med at læse lidt videnskabsteori, tog jeg i træningscenter, for at fordøje alle de ligegyldige informationer om marxisme som videnskabsteori.

Overraskende nok finder jeg mig selv i en situation, hvor det kører for mig på løbebåndet, og benene har overskud. Ydermere begynder Backstreet Boys at synge ”… But my love is all I have to give…” i baggrunden, og humøret og tempoet stiger. Der er altså ikke noget som en god boybandsang til at sprede lidt god stemning.

Og tro mig, det bliver mere corny…

Jeg vælger altid et løbebånd, der vender ud mod gaden (mest så jeg kan fokusere på noget andet end min dårlige kondi), og derude i efterårssolen er hr. P-vagt med frue på vej til arbejde. Og lur mig, om hr. P-vagt ikke inviterer fruen op til dans midt i efterårssolen til tonerne af Backstreet Boys (Det ved han godt nok ikke selv, men stadig…). Jeg er ret glad for, at der ikke var noget spejl foran mig lige i den situation, for jeg kunne uden tvivl sammenlignes med en eller anden lallende idiot. Så jeg vil lige nå at sprede det gode humør, inden jeg skal tage et lortetog til RUC senere. Hvis i skulle være i tvivl, er det en naturlig konsekvens, at ens humør daler drastisk lige så snart, man træder ud på Trekroner station.

Categories: Gæsteblogger

Snooze, my ass! » « Det er jo bare en kage!

1 Comment

  1. Ej hvor fint altså…!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑