The CityGirl er meget stolt af at præsentere en spritny gæsteblogger, der vil gå under navnet Miss Swag!
Miss Swag er ung, hip, swag, bor i København, ti år yngre end The CityGirl, alt for dygtig til Wordfeud og ligner muligvis en Paradise-deltager. Hun vil gæsteblogge i ny og næ – og jeg håber I vil tage godt imod hende:

Der er åbenbart en eller anden universel regel om, at en fucked up nat, skal følges op af en lige så – hvis ikke mere – fucked up dag. Min nat er en længere historie, der omfatter en tur fra Lolland til Grøntorvet, en lastbil fyldt med georginer og en cykeltur fra Grøntorvet til Amager (Tidsrum 02:00 – 04:30).

Det skal siges at efter sådan en nat, er man ikke glad for overhovedet at skulle stå op og møde offentligheden face to face. Samtidig føler man sig bagud hele dagen.. Ikke et godt udgangspunkt!

Jeg synes selv, at jeg prøvede at tage morgenen afslappet, men det blev allerede ødelagt BIG TIME i 5A – selvfølgelig. En sådan cirka 5. klasse fyldte alle sæderne i bussen – og så alligevel ikke. For de skulle jo rende rundt og snakke med hinanden. Vel vidende om at alle, som er irriterende mødre, ville hade mig, valgte jeg at sætte mig ned, da en af børnene igen igen rejste sig op.

Jeg var ikke i humør til at være sød og overbærende. Så var der ligesom lagt op til akavethed. Sådan cirkus et par minutter efter udbrød en af de her gudsforladte børn så: “Heey, er du hende fra Paradise Hotel?”. Dobbelt op på akavethed. Jeg kunne godt vurdere, at bussens passagerer ikke ligefrem var Paradise-målgruppen, men at de havde hørt nok til at stemple mig som sur-sædestjælende-reality-slut.

Af alle dage var morgentrafikken forfærdelig, så det blev en halv time med akavethed. Min dag har derfor været en lang og sej tur op ad bakke. Sådan en dag, hvor man har brug for at forkæle sig med noget rart. Men igen.. Af alle dage valgte YouSee at smide kvartalsregningen, og derfor ødelægge den sidste chance jeg havde for at blive i godt humør.

Det bliver havregrød og på hovedet i seng!