The CityGirl

Hvor er jeg?!

I fredags var jeg den gode veninde, som berigede Mr. Whiteaway med mit helt fantastiske selskab – for Mr. Whiteaway er pt. handicappet efter en danseulykke, hvorfor han sidder fanget i sin lejlighed med det her:
Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at Mr. Whiteaway syntes jeg var alletiders selskab – også selvom jeg muligvis var en lille smule fuld allerede inden jeg kom. Let’s face it; han havde jo ikke så meget andet at vælge imellem. Og kunne i øvrigt heller ikke flygte.

Måske også derfor tænkte jeg, at det ville være awesome hvis jeg lige gav et lille nummer på klaveret. Jeg har jo spillet klaver i ÅREVIS (fra engang i folkeskolen til engang i gymnasiet… Ingen kender de præcise årstal…). Og at spille klaver er jo ligesom at cykle, så naturligvis kan man huske det basale. Som Für Elise og ting i den dur.

Allerede i anden takt måtte jeg erkende, at det ikke er ligesom at cykle – så vi måtte lige finde noderne frem. I tredje takt måtte jeg erkende, at noder heller ikke er ligesom at cykle – og da jeg helt hjælpeløst havde kæmpet mig frem til omkring sjette takt, havde jeg mistet overblikket og måtte desperat råbe “Hvor er jeg!?”.

Mr. Whiteaway stod tålmodigt ved siden af og prøvede virkelig at guide mig. Men efter et kvarters tid måtte jeg stoppe (det lød jo rædselsfuldt!) – og modvilligt indrømme, at jeg åbenbart hverken kan spille klaver længere, eller bare læse noder (i hvert fald ikke hurtigt nok).

Slukøret satte jeg mig tilbage i sofaen, mens Mr. Whiteaway lige spillede Für Elise. Åbenbart har han læst musikvidenskab og kan læse noder og spille efter gehør – og alt det som jeg kunne engang.
Det er bare ikke i orden at ens handicappede venner holder studier i musikvidenskab hemmelige, for så pludselig at hive dem frem og trumfe en, mens man næsten ligger i fosterstilling og er bange for at ens gamle, ungarnske klaverlærer kommer og skyder en.

Categories: weekend

De fleste ulykker sker i hjemmet » « Når mænd er kællinger

4 Comments

  1. Det er sgu’ go’ stil at have et flygel stående i sin stue. (Et klaver kan også gøre det)

  2. Nu ved jeg af personlig erfaring, at man ikke behøver være fanget i sin lejlighed, bare fordi man har sådan en skinnestøvle på. Man kan bare gå sidelæns ned ad trappen. Så hvis det er nogen trøst, så kunne det faktisk være gået endnu værre – han kunne være stukket af!

    Og Für Elise har vi åbenbart alle spillet som børn. Ligesom at vi alle har cyklet.

    • The CityGirl

      24. september 2012 — 22:31

      Hvis man bor på femte, kan det godt være man kan komme ned, men der er fandme langt op igen! Så jo, han kunne godt være stukket af – men jeg var alligevel ret sikker i min sag ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑