The CityGirl

Airplay-dating

Jeg var Don utro i går. Ikke helt med vilje, og så alligevel lidt.
For jeg havde fået en fin invitation fra nogle fucking flinke mennesker, der lovede intet mindre end “Unlock an audio revolution” – og sådanne ting er jo ganske besnærende. Specielt når den kommer fra Don’s eget bagland; Libratone. Og når det så oven i købet lå lige midt i frokostpausen og jeg havde kalkuleret rigtigt med at der var kage, så var jeg allerede godt på vej ned i den forkerte seng. For vi ved jo alle, at der faktisk ikke skal meget mere end kage til at lokke mig over på den anden side.

I en time sad jeg lyttede interesseret til nogle, ikke bare kloge, men også fucking flinke mænd, der lige havde bikset en ny og mere spiffy Don sammen. Libratone Zipp, eller Ryan Gosling, kunne vi jo også kalde den, for det er sådan en man lige kan have med – og det samme har man jo lyst til at gøre med Ryan. Lige så lækker som Don, men på en måde mere tilgængelig, som Ryan – i hvert fald burde være (hvornår er han færdig med Eva Mendes??).20120926-213108.jpg

Og mens jeg sad blandt gravalvorlige gadgetnørder, kunne jeg ikke få armene ned. Men kun i mental forstand, for jeg havde godt luret, at vi ikke rigtig skulle udvise begejstring – heller ikke selvom forsamlingen blev spurgt hvad vi syntes. Ingen sagde noget, så jeg lod også være med at række hånden op og glædesstrålende sige “Jeg er PJATTET med den!”. Det virkede ikke comme il faut.20120926-213124.jpg

I stedet kaprede jeg direktøren efterfølgende og fortalte om min og Dons kærlighedshistorie, at han skrantede lidt med airplay funktionen nu (igen fucking flinke mennesker; jeg skal bare ringe til support, og hvis han skal repareres, så gør vi jo bare det!), men at vi havde det godt.

Og måske fordi jeg skulle tilbageholde SÅ meget entusiasme undervejs, kunne jeg pludselig ikke lade være med at tale. Og begyndte at pitche idéer om at de burde lave Libratone-dating. Jeg mener, det er sgu da oplagt! Hvis jeg finder en mand med en Libratone, så ved vi allerede der, at tingene kan kommunikere, vi er ude ovre de almindelige hifi-parforholds-skænderier og vi ved, at vi begge har god smag.

Hvis ikke drengene nupper min idé (og ansætter mig som Airplay Dating Ekspert – mest fordi jeg bare gerne vil have et visitkort med den titel!), så tror jeg selv jeg sætter det op. Det burde jo bare være plug’n’play.

PS. Den nye Libratone Zipp er rund og har derfor 360 graderfullroom lyd, den har PlayDirect, som er airplay uden wifi, 4-8 timers batteritid, vejer 1,8 kg og er 26 cm høj og 12,2 cm i omkreds og kommer til at koste 2995 i single box.

PPS. Jeg ER virkelig pjattet med den – og dette indlæg er ikke købt for andet end et stykke kage og en kop kaffe. JEG har i hvert fald tænkt mig at skrive Libratone Zipp på ønskesedlen – og synes du skulle gøre det samme. For hvorfor nøjes med Don, når man kan få både ham og Ryan til at spille sammen. Hvis jeg er heldig, kan de også lave mad!
Altså kun hvis du er til god lyd, godt og pænt design – og synes, Ryan er pisselækker.

Categories: forelskelse

Liste-liv IX » « Snooze, my ass!

4 Comments

  1. Plug n play – love it! Og jeg vil også have en Libratone altså.

  2. Der er også nørdebegejstring på recordere.dk. Kan Ryan være et supplement til Don? Jeg er ukendt med det trådløse, men kan man ikke risikere at de spiller et kvart sekund forskuldt af hinanden, så det lyder som Danny de Vito?

    • The CityGirl

      27. september 2012 — 19:01

      Ja, jeg så godt at de også var begejstrede der – phew! ;-)
      Jeg tror ikke der er fare for Danny de Vito, men jeg ved det faktisk ikke. Ikke mere end hvad der blev vist frem på pressemødet, og der var Danny de Vito ikke at høre noget sted! Men jeg får en til test om en uges tid – så skal jeg nok melde tilbage om Don og Ryan kan sammen :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑