The CityGirl

Husk at tjekke for puls

Med en UndercoverDog på besøg og en vejrudsigt der i bedste fald gav fem minutters tørvejr, tog vi en hurtig beslutning i går, og kørte op til Fucking Ingenting. For som den hustler-plejemor jeg er, tænkte jeg, at hvis nu hun fik natur, sand og vand, så kunne vi godt nøjes med småturene imellem regnbygerne resten af tiden.

Således så gjort. Og UndercoverDog fik natur for alle pengene! For der var børn der gad kaste tusind bolde, børn der også ville i det kolde vand og bare den generelle natur at have optur over.

20120719-205938.jpg
Da jeg vågnede i morges lå UndercoverDog stadig og boblede. Ved siden af lidt opkast. Så er man glad for at have en stor dobbeltseng, så opkast kan foregå i modsatte side (og helt ude ved kanten). Stadig ikke voldsomt lækkert.

Lidt bekymret for om hun var blevet syg, brugte jeg dagen på at kaste bekymrede blikke over på hende, og i ny og næ tjekke for puls. Men hun sov bare. I komasøvn. I otte timer. Ikke engang det at jeg gik på toilettet et par gange kunne vække hende! Jeg tror simpelthen hun kastede op i nat af udmattelse.
For efter otte-ti timers komasøvn, så er hun nu back on track.

Og in all fairness, så ville jeg sgu også have kastet op og sovet et halvt døgn, hvis jeg havde lavet en IronDog i går – for jeg tror sådan cirka det må svare til det. Der var jo både svømning og løb – og så bold i stedet for cykling. Kun tåber og jubelglade by-hunde kaster sig jo ud i sådan noget.

Categories: vejr

Hvad er dit Rømø-navn? » « Vi har den, Angela!

2 Comments

  1. Jens B. Rasmussen

    20. juli 2012 — 10:27

    Eller også har hun drukket noget saltvand – en kammerats hund bed efter bølgerne og fik på den måde en del saltvand ned i maven det blev den syg af og kastede op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑