The CityGirl

Søde drenge

Så blev kontoen kørt helt i bund – eller i hvert fald budgettet for flytning. For sådan nogle penge får altså virkelig ben at gå på når det er rigtige møbler man skal have! Og når man konsekvent prøver at undgå IKEA.

For jeg har virkelig været ved mange gange i den forgangne uge bare at køre ud i fucking IKEA og få det overstået. Det er hurtigt, nemt og billigt – og hvis man er heldig kommer man kun lettere sindssyg ud derfra.

Men jeg havde jo svoret, at jeg ikke skulle købe flere møbler derfra – og jeg vidste jo også godt inderst inde, at hvis jeg købte noget derude, ville jeg have det som midlertidigt. Og midlertidigt ville sikkert blive evigt, for sådan går det med IKEA. Det bliver ligesom bare stående.

Så på vej hjem på cykel, stoppede jeg ved Nova Møbler på Nørrebrogade. Havde gransket deres hjemmeside hjemmefra, så jeg vidste hvad jeg skulle have – og ikke ville blive fristet (alt for meget) over evne.

Jeg blev alligevel fristet lidt over evne – men kun 500 kroner i forhold til hvad jeg havde regnet med. Måske også fordi det var nogle virkelig søde drenge der kørte biksen.
Og de blev bestemt ikke mindre søde af at de gad levere mit nye entremøbel kvit og frit imorgen formiddag.

Jeg kan godt lide søde drenge. Flere af dem!

Categories: shopping

The CityGirl went from being “single”… » « Don & alle de andre rødder

1 Comment

  1. Ja da! Flere af dem ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑