Nåmen… så var det jeg lige gik den der sofa-bestilling efter igen. Og rent faktisk målte lidt op i stuen. Sårn her to hundrede år efter jeg har bestilt den – som, hvis jeg skal være helt ærlig, skete udelukkende på øjemål, ømme tænder og en kvart hjerneblødning. Og muligvis, måske, eventuelt er den lidt for stor. Altså den kan godt være i stuen – men måske skulle jeg have bestilt nummeret mindre…

Det er Fucking Ingentings skyld! Det er det der sker, når man skal leve to måneder i naturen uden sofa og yderligere en måned i byen med først en halv, så en hel Wegner. Så går man all in og giver den fuld Gaddafi på sofabestillingen!

Worst case scenario, så kan jeg altid håbe på, at Preben snart designer den helt rigtige til mig! Tweed und alles.