The CityGirl

And a nose-job too!

Syntes slet ikke det var sjovt at stå op klokken kvart i kvalme i morges for at køre til tandlæge i Odense. Men jeg skulle. Og ikke bare på den der almindelige måde, men fordi jeg skulle hænge ud derovre hele dagen og også have en samtale med kirurgen – om jeg var klar til operation.

Noget jeg bad en stille bøn om, at jeg ikke var. For en ting er om mine tænder er klar til det, noget helt andet er om JEG er klar til det. Og det er jeg overhovedet ikke. På ingen måde!

Heldigvis fandt de hurtigt ud af, at mine tænder ikke var klar endnu. Men det var ikke bare fordi de ikke sad helt hvor de skulle. Det var fordi hele min overkæbe åbenbart er skæv. Hele TO MILLIMETER!

Jeg stod inde i et rum med fem mennesker tilstede, som alle kiggede intenst på mig, mine tænder og helt ind i munden. De stod og målte mig med en fucking linial og talte om mine tænder og min næse og mit ansigt som om jeg slet ikke var til stede. Følte faktisk lidt jeg var en hest der blev vurderet til salg.

Og da den ene opdagede, at tænderne i overmunden sad to millimeter til venstre udløste det utrolig mange ord, som jeg fattede hat af. Så jeg spurgte – og fik at vide, at ikke bare mine tænder var skæve, men også min næse. Hvilket jeg blev temmelig fornærmet over, for den er altså ret lige!

Så jeg svarede prompte, at næsen kunne der jo ikke gøres noget ved, hvortil jeg fik svaret “Endnu!” – hvilket gjorde mig lidt mundlam, så jeg lavede bare en mental note til mig selv om, at jeg lige skal huske at tjekke, at de kun opererer min kæbe, når den tid kommer.

Heldigvis greb min tandlæge ind og forsikrede den gale kirurg om at hun godt kunne rykke hele overmunden alle de to millimeter. Så det er det vi skal nu. Stakkels kirurg; han så ellers så glad ud ved tanken om, at han skulle rykke både under- og overkæbe rundt. Men det bliver der ikke noget af! Og det der nose-job kan han også godt skyde en hvid pil efter!

PS. De er allesammen meget søde – men det ændrer ikke på, at man føler det er tangerende til overgreb når folk sådan skal studere ens tænder. Specielt efter man lige har spist frokost.

Categories: bøjle, tandlæge

Hej nye naboer! » « Halleluja!

2 Comments

  1. Woow … det lyder immervæk voldsomt!! Nu kommer jeg som totalt uvidende fisk med et sikkert dumt spørgsmål. Hvad er fidusen i at flytte halvdelen af dit ansigt 2 mm ?!

    • The CityGirl

      5. juni 2012 — 13:24

      Synes ikke det er et dumt spørgsmål; jeg spurgte om det samme. Og det er noget med at de er fluekneppende perfektionister… Jeg kunne ikke helt tage det seriøst, men det skal man jo, når man står overfor manden der kommer til at stå med kniven mens jeg er i narkose..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑