The CityGirl

Vintage IKEA

Jeg svor, at jeg ikke skulle have flere IKEA møbler når jeg flyttede ind i den nye lejlighed. For nu havde jeg lige brugt så meget tid og energi på at smide størstedelen af de gamle ud.

Derfor var jeg også ret glad for at jeg slap for at købe et nyt spisebord i IKEA, og i stedet kunne score mit barndoms spisebord, og bare give det en tur med noget maling.

Lige indtil min mor glad fortalte, at det var et IKEA spisebord. Anno 1969 – eller der omkring.

Og selvom det er vintage IKEA (hvis man overhovedet kan tale om sådan noget), og selvom vi godt kan lege, at det muligvis er det første IKEA spisebord der overhovedet er røget over disken i Danmark, så er det jo stadig IKEA. Og det trækker stadig ned.

Men IKEA eller ej, så synes jeg det er mega hyggeligt at mit barndoms spisebord får en rivival, og nu skal bo hos mig. Godt nok i en sort udgave. Men man kan stadig ane ridserne i bordet, som afslører hvem der sad hvor, ligesom der stadig sidder et meget gammelt stykke tyggegummi under en af pladerne, som jeg først opdagede, da jeg havde malet det over, og som vist afslører min søsters plads.

Categories: ikea

Kim Kardashian og frække fodfinter » « Varm røv redder verden

4 Comments

  1. Jeg havde også et vintage IKEA spisebord (arvede det efter sommerhuset, så ved man lissom hvor vintage det er) i køkkenet. Det var lavet i DDR!

    • The CityGirl

      25. maj 2012 — 00:10

      Det er fandme vintage der vil noget, når det er lavet i DDR!
      Kan vi ikke også bare sige at mit også er lavet der? Så bliver det sårn lidt retro-historie-hipster-agtigt på en eller anden obskur måde…

  2. Kæmpe tillykke med det nye hjem. Man kan jo ikke vende ryggen til i en uge før du egenhændigt har aflyst finanskrisen!
    Bordet er i øvrigt retro og superhot, lige i tidens ånd om genbrug og hvis du udstopper Preben så er det lige i skabet!

    • The CityGirl

      25. maj 2012 — 00:11

      Tak! :-)
      Og ja, beklager, men jeg kunne ligesom ikke vente længere med at fikse den finanskrise. Nogen måtte jo gøre det!

      Kan man godt bede om udstopperen om at give fuglen pibe og tweed vest på? For så kunne man måske godt overveje det..

1 Pingback

  1. Paint it black |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑