The CityGirl

Og så må man kun ryge pibe!

Jeg sov ikke i nat. Måske sov jeg to timer, men det er jo det samme som ingenting. For jeg tænkte på The One, som jeg jo nu gerne må tænke sårn rigtig på, uden at jinxe noget som helst!

Så da jeg endelig fik halet mig selv ud af sengen i morges, alt alt for sent, konstaterede jeg tørt og træt, at det var virkelig godt, at det først er imorgen jeg skal ind til byen. Men efter to kopper Giovanni var jeg tilbage til at være utålmodig og rastløs. Træthed eller ej, jeg skulle fandme igang med at male det der spisebord. Nu!

Så jeg smuttede også lige i banken og fik ordnet alt. Som i ALT. Garantibeviser og lån und alles. Det hele er klappet og klart, som var jeg en anden voksen.
Og når nu jeg alligevel var ude og var voksen, så kunne jeg jo lige så godt svinge forbi Bolia og se på stof til sofa. For godt nok er jeg skarp, men stof kan jeg virkelig ikke vurdere på en skærm. Jeg kan jo dårlig nok vurdere det IRL.

Men så kom problemerne. Ikke med stoffet. Men med sofaen. De er fucking 4-6 uger om at levere! Og jeg flytter ind om 2,5 uge! Ydermere så lod sælgeren et ord falde om, at der ville komme et kanon tilbud på den sofa i slutningen af næste måned.

Et hurtigt regnestykke gav mig resultaterne, at enten kunne jeg købe sofaen til den fulde, dyre pris og få den leveret samtidig med at det gode tilbud kom. Og dermed blive bitter. Eller også kunne jeg fortsætte mit sofaløse liv og spare en hulens masse penge.

Min trætte hjerne kørte på overload. Ikke mindst fordi den sideløbende var gået igang med at lave de essentielle lister over ting jeg nu gerne må gå ud og købe og ting jeg skal huske (elkedel, bestik, streaming-højtalere, fortælle Preben at jeg flytter, fødselsdagsgave til niece, hynder til stole, fortælle Preben at jeg flytter…).

Efter lang og hård kamp med mig selv, kom jeg frem til at jeg måtte vente på tilbudet. Og fortsætte mit sofaløse liv lidt endnu.

Men intet er så galt at det ikke er godt for noget! For min mor så medfølende på mig, som jeg sad der i sofaen med sorte rande under øjnene på størrelse med Afrika, efter jeg havde malet spisebordet første gang, og kunne godt se, at jeg trængte til en sofa. Hun tilbød det næstbedste: At jeg må hugge Wegner briksen (/chaiselongen/stolen/whatever) som jeg jo i forvejen havde luret lidt på heroppe i sommerhuset.

Og når jeg så engang om tusind år får en rigtig sofa, så kan Wegner-tingen komme ind i det andet værelse, hvor skrivebordet skal være, og så kan det være biblioteket og så må man kun ryge pibe derinde! Eller også kan jeg aflevere den tilbage. Det taler vi om til den tid…

Preben ville elske det. Han er så tweed og pibe-agtig. Men han skal ikke med.

Categories: flytning

Hverdagstanke #11 » « At Last!

15 Comments

  1. Jeg synes du skal tage Preben med…….
    Kh. Malene

  2. Men du kommer vel trods alt og besøger Preben af og til?
    Og tillykke med The One. :)

    • The CityGirl

      16. maj 2012 — 15:59

      Jojo, men jeg tror ikke Preben synes det er det samme… Han har jo ikke andre venner end mig! Det bliver frygtelig ensomt…
      Og tak :-)

  3. Man er NØDT til at have et bibliotek! Jeg har også et bibliotek (som jeg kalder kontoret når jeg ikke vil have, at folk skal tro, at jeg bor i et slot, hvilket jeg ikke gør. 3 værelser, hvor det ene er biblioteket)

    • The CityGirl

      16. maj 2012 — 15:59

      Gud, jeg anede ikke at det var sådan et krav på den måde! Jamen, så er der jo ikke tvivl; tredje værelse bliver bibliotek!

  4. Hvor meget holder du af Preben?

    Han smager jo godt med lidt bacon omkring…Så den vis kan han jo godt komme med og få lidt røg…(i ovnen; ikke pibe!)

    • The CityGirl

      16. maj 2012 — 16:00

      Lotte, hvor kan du! Føj! At foreslå sådan noget….

      PS. Elsker fasan!

      • Godt så…tid til en logisk test:
        1: Preben er en fasan
        2: CG elsker at spise fasan

        Udsagn: CG elsker at spise Preben.

        Sandt eller falsk?

        • The CityGirl

          18. maj 2012 — 11:29

          Falsk! Jeg synes du drager forhastede konklusioner!
          Jeg kan jo ikke spise Preben… dermed ikke sagt, at jeg ikke kan spise nogen af hans venner…

          • Jamenaltså – tror du, at Preben nogensinde ville kunne tilgive dig, hvis du spiste nogle af hans venner? (Ville du selv kunne tilgive ham, hvis han spiste nogle af dine veninder?).

            • The CityGirl

              19. maj 2012 — 09:30

              Preben har ikke nogen venner – udover mig. Så problemet eksisterer ikke ;-)

              • Nu begynder det her at blive meget mærkeligt. Før skrev du: “dermed ikke sagt, at jeg ikke kan spise nogen af hans venner…”. Nu siger du, at du er hans eneste ven. Sammenholder vi de to ting, så er vi ude i noget med, at du kan spise dig selv?

  5. Lyder som en fantastisk løsning med den Wegner ! Og også med piben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑