The CityGirl

Og du skal hedde Preben!

Midt i al mit had til naturen og Fucking Ingenting blev det pludselig forår. Altså sådan mere end fem minutter sol, og med en sol som varmede, når man sad i den. Bevares, det bliver lorte vejr i næste uge, for intet varer jo evigt – og slet ikke heroppe.

Men solen skinnede faktisk så meget, at jeg kunne lægge mit had på hylden i et par timer, mens jeg lå ude i haven i en improviseret bikini og lod som jeg arbejdede.

Og som jeg lå der i solen (og heppede på at solen skulle udviske det blålige skær på min blege krop), med en appelsinvand og en skål franske kartofler (jo, det hedder det når man er heroppe!), så kunne det næsten lige så godt have været sommeren 1988.

20120501-173929.jpg
Og hvis det havde været sommeren 1988, så ville der være kommet en voksen ud med en puddersukkermad. Puddersukkermaden og den voksne udeblev, men det var alligevel rart.

20120501-173959.jpgOg mens jeg lå og drømte og puddersukkermadder, kunne jeg høre min nærmeste ven, fasanen, omme på den anden side af huset. Og jeg blev enig med mig selv om, at den fortjener et navn – for det er den af alle mine dyr som jeg bedst kan lide. Den lyder som en Preben. Så nu hedder den Preben.

Categories: countrygirl

Fucking Ingenting kræver sit første offer » « Stikordet er Gasflaske

6 Comments

  1. Den der puddersukkermad var det på franskbrød eller knækbrød? Foretrak selv knækbrød. Hm, det er vist ret heldigt, jeg hverken har farin eller knækbrød i huset lige nu …

    Synes, det er fint, hvis du kan blive gode venner med Preben. Helst så gode, at han ikke bliver bange for dig og flyver op under bulder og brag og skræmmer livet af dig. Vi kan jo ikke have dig til at ligge derude i Hakkebakkeskoven med hjertestop!

    • The CityGirl

      1. maj 2012 — 22:08

      Puddersukkermad var ALTID på franskbrød – nærmere bestemt landbrød. Og det er vist også derfor det ikke er blevet lavet i mange år, fordi man ikke har kunne få “det rigtige” landbrød….
      Knækbrød lyder (for mig) virkelig mærkeligt… Men måske det skal genoplives på det, hvis du anbefaler det ;-)

      Jeg håber også på et langt og tæt venskab med Preben – også for hans skyld! Han lyder virkelig ensom, som om han også er helt alene heroppe…

  2. Heh – på det sidste billede ligner det, at det er et vildt stort sommerhus. Men det er det måske også? :)

  3. :-) puddersukkermad, en spise jeg fuldstændig havde glemt.
    Jeg er sikker på, at hvis jeg giver mine unger sådan en mad, så kommer der nogen og tager dem fra mig, altså ungerne :-) I vore dage er man jo uegnet som forældre hvis man giver sine unger sukker på hvidt brød!!
    Kh. Malene

    Ps: er glad for at det gode vejr kan gøre dit ophold på landet mere tåleligt:-)

    • The CityGirl

      2. maj 2012 — 14:03

      Jeg skal nok lade være med at sige det til nogen, hvis du giver dine unger en puddersukkermad ;-)
      Men du har ret; forældre nu om dage vil jo blive skudt af spelt-mafiaen hvis de drister sig til at give børn sådanne slige ting!

      PS. Tak. Prøver også at nyde det; måske spare lidt op, så jeg ikke går helt ned når der kommer regn og lortevejr igen om lidt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑