Jeg var træt i går. Helt grund træt. For mens jeg bor oppe i Fucking Ingenting, er det jo nærmest en maraton jeg skal præstere, når jeg endelig er i byen. Der er så meget der skal nåes, at jeg faktisk ikke rigtig har tid til også at være på arbejde.

Men det skal man. Så der skal løbes stærkt, for jeg skal både nå at komme i Lagkagehuset og købe brød (spiseligt brød eksisterer bare ikke heroppe!), købe kaffebønner og alt det andet. Og i går skulle jeg også lige nå at smutte i Illum på vejen hjem til pittstoppet hos de gamle. For Sephora åbnede i går, og jeg elsker jo Sephora! Og tænk hvis jeg gik glip af nogle gode tilbud?!

Så jeg gik hele vejen ned af Strøget i regnvejr. Efter at have shoppet lidt i Sephora, gik jeg hele vejen op til Nørreport. I regnvejr. Tog toget ud til de gamle. I regnvejr.
Og gik hjem fra stationen. I regnvejr. Alle romantiske forestillinger om hvor hyggeligt og old school det var, blev ligesom bare skyllet væk med regnvandet. Let’s face it; Bagsværd er en øjebæ i regnvejr og myldretid!

Så skulle jeg lige lege verdens bedste moster/faster for de små niecer, som åbenbart allerede er gået i hipster-mode:

20120510-120912.jpg

Verdens mindste hipster?

Og så skulle jeg lige skulle smække 12 creme brûléer sammen til min fars 70 års fødselsdagsmiddag i dag. Og det er jo ikke fordi noget af det er svært. Det er bare trættende.

Så da jeg landede i Fucking Ingenting kunne jeg ikke gøre andet end at grovæde et stykke franskbrød med pålægschokolade og så i øvrigt falde i komasøvn på den såkaldte sofa, indtil jeg vågnede klokken halv syv i morges.

Og det var kun fordi der skulle komme ny kloakmand fra forsikringen mellem 9 og 13, at jeg tog et bad, fjernede resten af gårsdagens makeup og skiftede pyjamasbukserne ud med joggingbukserne.

Og hvad sker der så? Der møder en pivlækker mand op og skal filme kloakken. Men når man står makeup-løs og i joggingbukser og ligner en der trænger til at sove i to år, så ligger selvtilliden på et meget lille sted. Jeg ved dårligt nok hvordan man scorer en kloakmand, og da slet ikke når jeg selv ligner noget der har ligget og rodet rundt dernede et døgns tid.