The CityGirl

Kim Kardashian og frække fodfinter

Preben, Biologen og jeg så Melodi Grand Prix igår – og det bliver altså sværere og sværere at blive imponeret over det der freakshow. Så hverken en skriger med klamme dreadlocks fra Albanien eller gamle bedstemødre fra Rusland kunne imponere. Først da Rumænien kom på scenen med Kim Kardashian i front vågnede vi op. Mest fordi jeg synes det er flot at Rumænien har fået overalt hende til at stille op. Det har ikke været billigt!

Men det hjalp jo ikke – mentalpatienten fra Sverige der manglede sin medicin løb med sejren. Også selvom Cypern havde gang i nogle frække fodfinter fra en overraskende lækker fyr og Grækenland havde taget ti baner coke inden de gik på. I det hele taget virkede det som om der var for let adgang til stoffer derovre.

Og kan vi så ikke stoppe med at sende ligegyldige skod sange komponeret af Remee afsted? Det vinder vi jo ikke på! Jeg stemmer på at vi hyrer Kim Kardashian til næste år og giver den fuld skrue med vindmaskine, lårkort, fyrværkeri og ild. Ellers vinder vi jo aldrig.

Categories: weekend

Kære P3 » « Vintage IKEA

4 Comments

  1. Ét spørgsmål trænger sig på: Hvem stemte Preben på?

    • The CityGirl

      27. maj 2012 — 17:46

      Han var ret vild med hende den græske på coke, men der nedlagde vi veto. Også ved det russiske gøgl. Så efter længere tids skænderi stemte han på Tyskland med deres Nik & Jay i en. Jo også top effektivt af Tyskland, at de kun har brug for én person til at være Nik & Jay, hvor vi har brug for to…

  2. Jamen hold nu op, har ikke set prix’et i rund regnet hundrede år, men din rapport fra fronten får mig til at overveje om jeg ikke er gået glip af noget. I går, i en kanalrundfart, så jeg det engelske bidrag. Pinligt, troede EH var gået til de evige popmarker. Men måske er han bare tæt på, på mit tv var han skræmmende blå om læberne. (kan ikke stave hans navn og gider ikke slå det op, sorry EH). Spørg Preben.

    • The CityGirl

      28. maj 2012 — 00:03

      Ja, det tror jeg var aftenens overraskelse; at EH åbenbart stadig er i live! Jeg troede også han var død… Og ja, han så heller ikke helt levende ud i vores tv. Mon der er nogen der har tjekket for puls?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑