The CityGirl

Kære P3

Hvad er der gået galt for jer?
Jeg har altid været en P3-pige, men de sidste to måneder har I altså gjort alt for at slå op med mig!

For mens jeg har resideret her i Fucking Ingenting, har jeg hørt radio hele dagen, de dage jeg har arbejdet hjemme. Og det er naturligvis P3. Eller det er det ikke så meget mere, for mine ører bløder mere og mere, og mine indre organer truer med at bryde sammen over al den indre vrede jeg render rundt med. På grund af jer. Fordi I spiller det fucking samme lorte musik HELE TIDEN!

Umiddelbart vil jeg sige, at I kun shuffler rundt mellem 10-15 numre. Og i særdeleshed Nicki fucking Minaj og hendes skizofrene lortesang ‘Starships’ som er argeste lort jeg længe har hørt! Som jeg har hørt alt for meget. Takket været jer.

I driver mig ud i ekstremer. Således var jeg nødsaget til at slå over på P4 (!!!) den anden aften, hvor jeg kørte hjem, fordi I valgte at transmittere en aften fra Inn’s heydays. Lød det som.

Det er ikke i orden. At tvinge folk over på P-fucking-4. Jeg var også nede og købe Campari hos købmanden i forgårs, hvilket jo kun kan relateres direkte tilbage til P4, som I er skyld i. Det næste bliver, at jeg bliver Politiken Plus medlem, begynder at læse Samvirke og synes Søren Ryge er alletiders.

Så stop det! For min skyld. Og alle de andre der også lider. Please!
For jeg er ikke klar til P4 og den livsomlægning der indebærer.

Kh The CityGirl

Categories: alder

Paint it black » « Kim Kardashian og frække fodfinter

4 Comments

  1. Jeg er simpelthen blevet for gammel til at høre radio. Jeg gider ikke høre overfriske værter der griner ad hinandens usjove vittigheder og at de spiller det samme musik hele tiden – hvoraf jeg sandsynligvis kun kan lide halvdelen.

    • The CityGirl

      27. maj 2012 — 21:49

      Måske er det en Fucking Ingenting-skade; jeg kan faktisk godt lide de fleste værter/programmer på P3. Om dagen. Det der føleri om aftenen er lidt træls. Men hvis de bare varierede musikken. Synes at jeg før i tiden blev præsenteret for meget nyt musik, men nu er det bare det samme der er på repeat.

  2. Den sang driver mig til VANVID!!
    I går på vej til arbejde hørte jeg Monte Carlo, hvor Peter kommenterede at den sang vist lige havde fået en ekstra tur på powerplay!
    Så selv P3 værter kan få for meget;-)
    Kh. Malene

    • The CityGirl

      30. maj 2012 — 10:46

      Præcis! Man bliver vanvittig og sindssyg af den!
      Men godt at værterne selv synes det er træls; det er da et lille skridt på vejen.. Så mangler vi bare, at de helt holder op med at spille det lortemusik!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑