The CityGirl

En god dag til shopping

Jeg var i København i går – og oh, hvilken herlig dag det var!

Jeg startede dagen med at skrive under på ny købskontrakt på The One, så nu er der kun en sidste bankvurdering mellem mig og den. Så tog jeg ind på arbejde, og fordi vejret var så godt, var jeg nødt til at smutte ned på Strøget i frokostpausen. Og netop fordi vejret var så godt, så kunne man jo ikke engang svinge sig op til at blive sur over alle de andre mennesker.

Og vejret var også skyld i at jeg lukkede computeren ned lidt tidligere, og tog hjem til Nørrebro, hvor jeg for en kort stund indsnusede duften af bilos og forår og lykke.
Lykken blev ikke mindre, da min gamle lokale Vero Moda åbenbart havde fødselsdag og solgte billigt ud af kjoler og andre ting, som jeg tidligere har været for nærig til at købe.

Så kørte jeg ud til de gamle, hvor jeg lige kom lige i tid til pre-dinner drinks og fik årets første Campari i solen. Efterfulgt af en lykkerus over at begge mine pakker var ankommet, for slet ikke at tale om, at min mor havde vasket mine joggingbukser!

Og selvom jeg i virkeligheden var helt igennem grundtræt fordi jeg stort set ikke havde sovet i går, var jeg ikke til at skyde igennem, da jeg kørte hjem til Preben og Fucking Ingenting. For det var en god dag i går. En god dag til shopping. Og jeg håber virkelig, at jeg også har shoppet en lejlighed.

Categories: københavn, shopping

Supercalifragilisticexpialidocious » « I do!

5 Comments

  1. Og hvis banken siger nej, så find ud af med banken, hvilken pris du så kan købe til, og byd så på The One igen. Da den anden køber jo åbenbart sprang fra, så er der måske kun dig – og så kan det da godt være, at du kan slippe af sted med at få den for en lidt lavere pris. :) Det hedder sig jo, at det er “købers marked” i disse år.

    • The CityGirl

      4. maj 2012 — 16:21

      Det er ikke godkendelse af lån til mig – den er igennem. Det er godkendelse af selve andelsforeningen. Så det er endegyldigt knald eller fald!

      • Det skal du ikke være bekymret for. Sålænge sælger har accepteret, så det godt nok.

        • Jeg tror nu, at CG gør meget klogt i at lytte til bankens vurdering af selve andelsboligforeningen, inden hun køber. Det er mindre end to uger siden, at DR’s pengemagasin havde en udsendelse om, at når det går galt i andelsboligforeninger, så går det rigtig galt. :/

        • The CityGirl

          5. maj 2012 — 12:22

          Ja, for det hænger jo også sammen – banken vil kun låne mig pengene hvis de mener andelsforeningen er sund. Så det er ikke bare nok at køber har accepteret mit bud.
          Og i disse evige finanstider så vil jeg jo gerne have min bank med mig ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑