The CityGirl

Ups!

“Der er jo ikke regler for det rene rod!”, som Hans Christian ville sige, hvis jeg var Maude og vi spillede Matador, og nogen kom til at fucke op i det ved at flytte med den forkerte bil.
Og det er jo rigtigt. Der ER ikke regler for det rene rod, så derfor er det faktisk lidt uoverskueligt, at jeg lige har givet et bud på en lejlighed. Altså den som jeg troede lidt var The One. Den som faktisk nok ER The One.

For nu har  jeg set den, og den var akkurat lige så fin som på billederne. Måske endda lidt mere. Og altanen der kommer bliver jo en hel balsal i det fri.

Men min bankrådgiver skrev tilbage, at det altså liiiige var stramt nok til den pris og med den boligafgift. Så hun foreslog mig at købe den en god sjat billigere. Problemet var bare, at der allerede var andre der var interesseret, og så blev jeg grebet af en stemning (og måske lidt panik) og gav et bud. Billigere end det vi først har regnet på, men ikke helt så billigt, som det burde være ifølge de voksne mennesker.

Ups! Jeg håber nu lidt på, at jeg i løbet af denne uge modtager brev om at min ukendte rige onkel fra Amerika er kradset af og har efterladt mig en hulens masse penge. Det er vist den eneste måde hvorpå dette kan gå op i en højere enhed. Altså hvis det bliver mig der får lov at købe lejligheden.

Categories: boligjagt

På tur med Kai Løvring » « All in på country!

3 Comments

  1. Du formår da at skabe en vaskeægte cliffhanger!

  2. Det er altså lidt spændende. Bare lidt …

  3. Yes. Go girl. Du kæmper mod Finanskrisen derude…ret alene…men sådan skal det være. Nogle må købe for at andre…øhm…et-eller-andet…(men – altså – hvis det nu er, så er det med laaaang overtagelse, ikk’?! Skal ha’ nogle flere oplevelser derude fra det mørke nord ved Helsinge…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑