1 time og 15 min. Dør til dør. Og det var jeg faktisk rimelig stolt af, for jeg skulle både forcere søndagsbilister, som åbenbart huserer alle andre dage også, tanke benzin, diverse vejarbejde, smide bilen på Nørrebronx, tage en bus (ahhh! Elsker nu helt officielt de sure buschauffører!), købe en kaffe og så var jeg inde på arbejde.

Men det er jo bare et udspil. Nu har vi noget at arbejde med, og jeg går benhårdt efter at forbedre den tid. Om jeg så skal indkalde alle skod bilister i Nordsjælland til kursus om indfletning, så skal det nok lykkes! Eller bare fratage dem deres bilnøgler – eller måske man skulle overbevise politiet om, at folk der så åbentlyst retarderede hvad angår indfletning, bør få et klip i kørekortet. Jeg indsamler gerne info på nummerplader; har jeg alligevel ikke andet at lave, når jeg sidder helt, helt stille på motorvejen…

Så gik det lidt mere tjept hjem, hvor der var skræmmende få mennesker der skulle nordpå i ly af mulm og mørke. Men det der lys må de gerne arbejde lidt mere med – bare et par lygtepæle hist og her. For da jeg drejede om hjørnet fra tanken, den sidste menneskelige bastion, ramte jeg tåge/havgus/natur-trælshed/whatever, hvor det lange lys bare prellede rimelig meget af.

Så hvis ikke det er fordi jeg er ret sikker i min sag om hvor hullet i hækken befinder sig, ville jeg stadig ligge og køre hvileløst rundt heroppe på nordkysten.

Ligesom jeg aldrig ville være kommet ind i huset, hvis ikke jeg havde min iPhone, som jo fungerer så udmærket som lommelygte, som heldigvis mindede mig om, at jeg hører hjemme i byen. For ellers ville jeg jo, på aller praktiske vis, have en rigtig lommelygte i bilen (skyd mig venligst den dag det sker!). Så hellere famle sig frem med en iPhone. Men kom lige ind i kampen og tænd lidt mere lys, ikk? Det der mørke halløj er jo sooo last century – og vi befinder os altså i 2012.