Nu har jeg været country-sat i en uge. Og i en uge har jeg stirret på stuen. Spillet Tetris i mit hoved med møblerne for at finde en løsning på det tydelige overforbrug af møbler der foregår. Finde en løsning på sofa-problemet, som i bund og grund består af, at der ikke er en rigtig sofa.

For som i alle andre sommerhuse, så bliver det stedet, hvor møbler dør – eller i hvert fald har sidste stop inden Genneren. For alle ved jo, at hvad der ikke virker derhjemme virker altid i sommerhuset. Og så bare det faktum, at der jo skal være plads til mange mennesker, hvis man en sjælden gang skulle opholde sig indendøre. Også derfor sofaen ikke engang på en god dag kan gå i sofa-kategorien, for “Det er jo bare så der kan bænkes rigtig mange mennesker.”.

Og det er også fedt. Om sommeren. Hvor græsset gror, skoene er smidt og man i øvrigt ikke opholder sig i stuen.
Hvor der ‘Om huset blæser milde vinde
Vi husker faktisk ingen sinde
Så klar en himmel
Så dejligt sand
Så klart og roligt vand –
Promillen på et godt niveau
Og sindet fyldt med fred og ro’

20120407-153955.jpg

Men der er jo ikke nu! Lige nu blæser der en stiv kuling om huset, så meget, at man ikke kan tænde op og her bare er røvkoldt. Og jeg har en stue, der er “ligesom i Arnesens tid, hvor man skulle kravle over møblerne” (citat Matador), og det begynder at være en kende træls.