The CityGirl

Pick me! Pick me!

Det har været en vild dag heroppe i Fucking Ingenting. Eller begivenhedsrig, må jeg vist hellere sige.

Først sov vi over os, for man bliver ret træt af at der sidder små dværge inde i ens mund og strammer på ens gebis. Så stod vi op og gik på arbejde, som heldigvis bare er at vade ind i stuen og tænde computeren – så det er alligevel begrænset hvor meget for sent man kan komme…

Lidt senere bød dagen både på gåtur på stranden i småregn samt smut til købmanden, hvilket allerede der fik placeret dagen i en sikker top 10 over de mest crazy dage heroppe – og ind i mellem alle disse sindsoprivende ting, skete det allermest crazy: Telefonen ringede!

20120426-202253.jpg

Det er anden gang den har ringet mens jeg har været heroppe. Muligvis fordi det kun er familien der kender nummeret – og det var også bare min far. Men problemet med denne her fastnettelefon er, at der er placeret en gammel drejeskive-telefon i stuen, som larmer mere end et hardcore vækkeur. Og ude i gangen står der noget nymodens pjat i form af en trådløs med en ekstremt gøgler-agtig ringetone. Kort sagt: Ikke lyde vi er vant til. Hverken heroppe eller nogen andre steder. Overhovedet! Jeg siger jer; det var crazy!

Nå men, så var det jo bare min far, som skulle høre hvad jeg egentlig havde gang i med den der lejlighed, hvilket jeg ikke rigtig kunne svare på på daværende tidspunkt.

Nu, hundrede timer senere, og omtrent lige så mange mails er jeg inde i gamet, og skal ind og underskrive købsaftale imorgen – og så håbe, at sælger vil vælge mig. Det finder jeg ud af søndag.

Det der boligkøb er åbenbart ligesom et dårligt datingshow, hvor man lægger sig selv og alle sine penge frem og står og hopper og råber “Pick me! Pick me!” – og hvor ens skæbne er fuldstændig lagt over til fremmede mennesker. Hvor man ikke kan gøre andet end at sidde ved telefonen og vente – men for guds skyld! Lad være med at ringe på fastnetten; det får vi bare dårlig nerver af.

Categories: boligjagt

En langsom, men sikker død » « Ups! II [WTF?!]

2 Comments

  1. Alle pengene på bordet og ‘pick me, pick me’ – det lyder slet ikke forkert.
    Hvad værre er, hvis man bliver udvalgt til en form for anden runde og skal afgive anonymt bud. Det går bare altid galt for alle andre end sælger! :p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑