The CityGirl

Mit liv som hundefrisør

Jeg overvejer utrolig meget at blive hundefrisør. For der er jo penge i skidtet! Selv heroppe i Fucking Ingenting er der alenlange ventelister for at få klippet sin hund. Erfarede Miss Cool og jeg, da vi prøvede at skaffe VIP-hunden en tid heroppe, fordi vi naivt troede, at så kunne man slippe for en venteliste på halvanden måned. Det er tydeligvis et marked der hungrer efter flere spillere, så hvorfor ikke åbne en hundesalon mens jeg alligevel røvkeder mig heroppe?

Men mens vi venter på, at jeg får sat min salon op, render VIP-hunden stadig rundt med Elvis-hår og dameskæg, og er generelt helt utrolig meget langhåret. Også derfor havde jeg fået en lille saks med i pasningsposen, hvis nu jeg syntes at poterne kunne trænge til lidt trimning.

Det syntes jeg for lidt siden, men det viste sig at være et større projekt end først antaget, eftersom VIP-hund og jeg ikke var helt enige. Og har man først fået klippet én pote, bliver man jo nødt til at klippe de andre tre også. Ellers ser det jo helt åndssvagt ud.

Så vi brugte en lille halv time på at wrestle rundt ude på græsplænen, hvor jeg endte med at ligge ovenpå hunden, for at holde den fast. Og midt i kampens hede gik det op for mig, at jeg ikke lige kendte reglerne for trimning af hundepoter. Hvordan skal de klippes? Hvilken stil skal de klippes i? Bliver VIP-hundens sædvanlige frisør nu sur på mig fordi jeg har klippet dem forkert?

Men resultatet er jo ikke til at tage fejl af: Pisseflot, hvis jeg selv skal sige det! Sårn lidt rustik landstil!

20120419-172154.jpg

Og kunden skal nok også lære at elske resultatet!
20120419-172215.jpg

Og som man kan se på resterne ude på græsplænen, så var det jo ikke bare for sjovs skyld at vi lige tog en omgang trimning-wrestling. Her ses overskydende pels fra en enkelt pote…
20120419-172237.jpg

Hundesalonen er hermed in business – nu mangler jeg bare det rigtige navn. Den Glade Pote? The Doghouse? Hundens Bedste Ven? Country-Salonen?

Categories: hund

Den lugter af The One » « Bare en lille maki

4 Comments

  1. Jeg stemmer på ‘Den Glade Pote’. Så kan du servere fadøl i den anden ende af lokalet. Det kan ikke slå fejl!

  2. Hørt! Den Glade Pote lugter af træpanel, en-armede og fad. Jeg er så meget med…og jeg har faktisk en hund, som du gerne må klippe i også…en old english sheepdog. Der er nok af hår! Jeg kommer. Også til Helsinge (hvor?)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑