The CityGirl

En langsom, men sikker død

Når man bor i et sommerhus i Fucking Ingenting begynder man at savne ting. Ikke bare de åbentlyse, men også andre og mindre ting, man aldrig før har vidst, at man skulle sætte pris på.

  • Blandingsbatterier. Der er et i køkkenet og så naturligvis bruseren. Resten er små yndige vandhaner placeret i hver sin side af vasken med koldt i den ene side og varmt i den anden. Og det er FUCKING UMULIGT at vaske sit ansigt i sådan en vask. Jeg savner blandingsbatterier. Sådan virkelig, virkelig meget.

  • At bo et sted hvor en kakkelovn ikke er et issue, men højst en hyggeting, og dermed ikke en af de primære varmekilder. Jeg troede nød lærte nøgen kvinde at spinde, men det gør det åbenbart ikke. Det er et dagligt raserianfald af dimensioner jeg skal igennem, uden at være sikker på gevinst. Og det er hårdt at skulle være oppe i det røde felt hver aften.

  • Rigtige radiatorer. Også selvom man bor i en gammel lejlighed. Bare det, at man ikke skal deale med elektriske radiatorer, som a) giver en konstant dårlig samvittighed over hvor meget el der må blive brugt, specielt set i lyset af hvor meget jeg fejler ved kakkelovnen. Og som b) lever deres eget liv og kun virker når de har lyst. Konstant kold røv ved toiletbesøg er nu hverdag.

  • Sofaer. Jaja, jeg har fået bygget mig et mindre sofa-fort af det eksisterende materiel, men det er stadig ikke en rigtig sofa og bliver det aldrig uanset hvor mange tæpper og dyner jeg smider derhen.

  • TV. Jeg savner at se nyheder. Og dermed vide hvad klokken er. Uden tv og nyheder lever man i en osteklokke og pludselig er klokken blevet to om natten fordi man lige skulle se et par afsnit mere på Netflix, og egentlig heller ikke vidste hvad klokken var i forvejen.

  • 7Eleven. Det er en mega god opfindelse! Specielt for folk som mig, som sjældent husker at købe essentielle ting indenfor normal åbningstid.

  • Mindre natur. Let’s face it. Jeg er bare ikke typen der holder særlig meget af at bo et sted, hvor der spankulerer rådyr rundt i indkørslen og fasanerne hopper rundt ude på jordvolden. Det eneste jeg kan tænke er “Hmm… Det ville være godt til aftensmad…. Ej, det er for besværligt at nedlægge!”.

  • Mennesker. Det er trist når man får optur over at man kan høre en hane, fordi det må være tegn på at der er andre mennesker heroppe. Og det er endnu mere slemt når man begynder at overveje klientellet hos købmanden og tager sig selv i at overveje om nogle af mændene i træsko er single.

Categories: countrygirl

Hun havde fandme sat blomster i vinduet! » « Pick me! Pick me!

2 Comments

  1. Tjek for puls…du mangler jo bare nogle satans sultne myg til at suge blodet ud af dig!

    • The CityGirl

      27. april 2012 — 14:56

      De kommer jo snart – hvis ikke de allerede er der? Føler mig lidt blod-fattig… Åh, gud! Jeg kommer virkelig til at dø deroppe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑