The CityGirl

Den lugter af The One

Det gik lige så godt med at der bare ikke var nogen lejligheder. Ikke noget jeg skulle forholde mig til – at jeg bare kunne fortsætte mig landlige liv, hvor jeg langsomt men sikkert nærmer mig den totale sindssyge.

Altså lige indtil i dag, hvor min (gamle) ejendomsmægler lige droppede en henkastet mail med emnet “Kunne denne evt. være noget for dig?”. Og hun kender mig jo godt, må man sige. Fucking fed lejlighed. Altaner på vej. Dejlig beliggenhed og alt det jazz.
Men 100.000 for dyr.

Helt fornuftigt skrev jeg tilbage, at jeg var ret interesseret, men at den var 100.000 for dyr, så hvis ikke sælger var til at forhandle med var det no-go for mig.
Hun svarede straks at, hvis jeg kunne gå med til en pris 75.000 under, så ville hun lukke den her og nu.

Og så var det at jeg blev grebet af panik, kiggede febrilsk omkring mig på kontoret (yeah, er i Wonderful Copenhagen i dag!) i håbet om at spotte en voksen, men forgæves. Overvejede at ringe til de gamle og beordre dem til at låne mig 100.000 ekstra, men de er jo i Polen og sikkert godt i gang med dagens troværdige lille buzz (HVORFOR er de altid ude at rejse når der sker store ting?!).

Så jeg sendte en mail til min bankrådgiver, sårn lidt “Se her! Den er totalt swag! Kan det lade sig gøre?!” – og fik en automail tilbage med out of office til på mandag. Ergo måtte jeg skrive til ejendomsmægler at jeg ikke vidste noget før mandag.

Den lugter af The One – har ikke engang set den, og er allerede ved at købe den. Det er jo ikke lige alle lejligheder man gør det med. Nu kan jeg så bruge weekenden på at stresse mig selv helt op over denne her lejlighed, i stedet for bare at være lidt country-bims, som ellers var planen.

Categories: boligjagt

En for holdet » « Mit liv som hundefrisør

2 Comments

  1. Du kunne da evt. bruge lidt af weekenden på rent faktisk at se lejligheden? Bare en idé. :)

1 Pingback

  1. Ups! |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑