The CityGirl

Kuvertaskebægre – so last century!

Udover at jeg føler mig som en på 82, fordi jeg indtil videre har fyldt tre kasser kun med krystalglas og Blå blomst porcelæn, så undrer jeg mig også. Over kuvertaskebægre. Som jeg har utrolig mange af. For de følger ligesom med når man arver porcelæn.

På den ene side er de jo komplet åndssvage og ubrugelige, ikke mindst i de her ikke-ryger-helse-hetz-tider. På den anden side, så sidder jeg og tænker på, om man virkelig holdt sådan nogle middagsselskaber, hvor man havde en Agnes til at gå og tømme dem (nærmest hele tiden). For det er alligevel ret dekadent på den helt cool måde.

Men når man ikke lige holder sådanne selskaber, og ikke lige er i besiddelse af en Agnes, så er de rimelig overflødige. Og hver gang jeg pakker dem ned og op, overvejer jeg at skrotte dem, for jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad fanden jeg skal bruge dem til.
Alligevel bliver de hver gang – også dem der er beregnet til cigarer. For en eller anden dag finder jeg vel ud af at bruge dem til noget! Om ikke andet, så vil jeg kunne hive et frem hvis der komme en dag, hvor der er en der spørger efter et kuvertaskebæger.

Categories: flytning

Fra CityGirl til CountryGirl » « Af med joggingbukserne, på med kjolen!

10 Comments

  1. Jeg skal sige dig, hvad de er gode til. Soja. Når du spiser sushi. Der er de perfekte. Hvis du har nogle i mågestel, så aftager jeg dem gerne, for de mangler i mit arvegods.

  2. Selvfølgelig Julie, fed ide!
    Nu er jeg helt ærgerlig over at jeg ikke har nogle kuvert askebæger :-)
    Kh. Malene

  3. Er jeg den eneste der sidder med det åbenlyse spørgsmål; hvad f*nden er et kuvertaskebæger?

    • Nej, du var ikke den eneste. :)
      Men Google ved jo alt: “Lille askebæger der anbringes ved hver kuvert” (okay, faktisk var det ordnet.dk, der vidste det, men Google vidste, at ordnet.dk vidste det). Og en billedsøgning på “kuvertaskebæger” giver et utal af eksempler på dem.

      • The CityGirl

        12. marts 2012 — 14:49

        Ja, små askebægre med plads til maks en smøg, som man før i tiden brugte til selskaber, så hver gæst havde sit eget askebæger. Bitte små og pisse ubrugelige ;-)

  4. Kan man ikke bruge dem til salt? Eller fyrfadslys? Eller karse (til påske).

    Der er ikke idéer der mangler….

    • The CityGirl

      12. marts 2012 — 14:49

      Hahaha! Jeg elsker dit forslag med karse! Talte lige med min chef om det, og vi blev ret hooked på idéen med at bruge dem til karse til påskejulefrokosten. Lidt blæret lige at køre kuvert-karse ind på bordet :-D

  5. Eller små hjemmelavede creme brulee hapsere??

    • The CityGirl

      12. marts 2012 — 14:50

      Now we’re talking! Og så kunne man lige have 24 hapsere stående i køleskabet klar parat…. Måske et skråplan – men så længe det er dekadent, såe…. ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑