The CityGirl

I [heart] CPH

Åh, hvor jeg elsker København. Og for hver dag jeg kommer tættere på fredag, bliver jeg mere og mere forelsket i byen, og savner den næsten på forhånd.

Jeg kan blive helt trist ved tanken om, at jeg ikke skal sidde efter arbejde på Dronning Louises Bro og drikke iskaffe og øl i forårssolen. At jeg ikke skal cykle igennnem København den første helt rigtige forårsdag. Den dag, hvor luften ikke længere er kold, men lun – og den dag hvor man smider jakken i cykelkurven og får den første solskoldning på armene.

Jeg bliver helt sentimental ved tanken om, at jeg ikke ved hvornår jeg kommer igen – for hvad nu hvis der går rigtig lang tid? Og jeg kan næsten smile til de sure buschauffører, for selvom de måske er hadet, så er de jo også en del af københavneriet.

Jeg elsker København så fucking meget at det gør helt ondt i hjertet at forlade den. Og for at være ærlig, så gør det her break-up, som egentlig bare er en pause, mere ondt end nogen mand nogensinde har formået at såre mig.
Jeg får en klump i halsen og en knugene fornemmelse i maven ved tanken om at jeg er sat udenfor på ubestemt tid.

Kald det bare åndssvagt og latterligt. Jeg kalder det ægte kærlighed. (Nej, ikke Lars Lilholt-style!)

Categories: countrygirl, københavn

Hverdagstanke #5 » « Hverdagstanke #4

4 Comments

  1. Lidt øl og iskaffe kan du vel stadig få, inden du kører hjem fra arbejde?
    Og tænk hvilket teint du kan indtage byen med, når du har været på Feddet i solen hele foråret!

    (Ja, undskyld har fået ja-hatten på i dag…)

  2. Ahmen jeg er med hele vejen. Flyttede fra indre Østerbro til Ama’r (ved Fields). Har det som om jeg er blevet anbragt af nogle mennesker, som ikke kan li’ mig. Drømmer bare om at komme tilbage til noget stenbro, paradis-is, biler, hjemløse, etc. Virkelig. Og nu hvor vi kigger efter hus, så dør jeg indeni hver gang vi kommer længere væk end Bernstorffvej Station. Alt andet er “provins” og kunne lige så godt være Ringsted.

  3. @Lotte: I det mindste er det ikke den rigtige provins aka Odense, hvor en anden henslæber sin tilværelse…

    CityGirl: Den er sikker for lille – men du får lige den lige alligevel: https://www.facebook.com/#!/media/set/?set=a.10150597834421319.378954.660596318&type=3

  4. Åh – Odense har jernbanemuseum (stort hit når man har børn i 1-3 år), og I har også Rice lagersalget (dimser og dutter…overflødigt, men alligevel!) og…øhm…der er også en zoo, ikk’?! Og…OK. Provins!!! (- og så siger jeg ikke mere…for er selv født i Odense – hvilket jeg stadig kæmper med at tilgive mine forældre, som kunne ha’ valgt Riget, men absolut skulle i sommerhus på Sydfyn da tiden var…hvorfor jeg endte med levering i Odense!).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑