The CityGirl

Hostile takeover

And the show goes on. Og jeg er så træt. Sådan helt grundtræt. På den måde, hvor man snerrende skælder chefen ud for at andre har hugget ens stol, og man ikke kan finde én eneste velfungerende man kan hugge tilbage. Og på den måde, hvor man surt siger, med lidt for høj stemme “Det bliver bare en dårlig dag!” til selvsamme chef, fordi man også lige konstaterer, at nogen har nakket ens vandflaske.

Og kender I det; man kan godt selv høre, at man lyder pisse træls og skinger, men det kan bare ikke stoppes. Så man vælger det mindste af to onder, og bruger den første time på at oparbejde noget normalitet på den meget tavse måde, for det er jo ikke comme il faut at opføre sig som et barn i trodsalderen når man er på arbejde.

Så jeg sad og ventede med utrolig meget indebrændt vrede og træthed. Ventede på mailen om lejligheden. Endelig kom den, men med besked om, at de muligvis tog lejligheden af markedet igen, da de ikke kunne nå til enighed med sælgeren af det hus de vil købe. Jeg ville få endelig besked i aften.

Lige der eksploderede jeg. Eller egentlig imploderede jeg. For det er stadig ikke comme il faut at eksplodere på arbejde. Og ganske hidsigt, på en skræmmende kontrolleret måde, fik jeg fortalt alle mine omgivelser hvor latterligt amatør-agtigt jeg synes det er, at sætte sin lejlighed til salg, hvis man ikke er afklaret med sig selv om, at der måske kan komme nogen der gerne vil købe den! At det er en fucking farce, og at jeg slet, slet ikke kan have at folk kan være så uprofessionelle!*

Og det eneste jeg kunne tænke inde i min indebrændte og sammenbrændte hjerne var “Hostile takeover!” – jeg kunne bare ikke lige greje hvordan jeg skulle eksekvere det.

Nå, men så skulle jeg jo arbejde lidt mere, så jeg pakkede det hele ind igen, gennemførte resten af dagen, og tog hjem og malede stole igen, mens jeg ventede på den endelige mail.

For en times tid siden kom den så. Og er slet ikke endelig. De har givet deres sælger frist til på mandag, ergo hænger jeg også i slipstrømmen til på mandag. Dog har jeg nu sort på hvidt, at hvis de sælger, sælger de til mig, og tager ikke imod andre købstilbud.

Så jeg fortsætter med at male stole. Hvis der er nogen der skal have malet noget, så bare smid det forbi mig, for jeg løber snart tør for stole.

*Det er ikke fordi jeg ikke kan forstå dem, for det kan jeg godt. Det er noget lort at sidde i for dem. Men jeg mener stadig, at de skulle have ladet være med at sætte den til salg, når de tydeligvis var så langt fra en afklaring selv.

Categories: boligjagt, boligmarkedet

15 min jeg aldrig får igen » « Stop nu med de der cliffhangere!

6 Comments

  1. Så må de kraftedderperkemig få fingeren ud. Hvad tror de? At de kan sælge deres lejlighed uden at skulle af med den? Virkelig underlig indstilling til boligsalg…

  2. Krydser fingre! Hold nu fast et lortemarked.

  3. Det er sq første gang at jeg høre om en narre-fisse-lejlighed…
    Husk lige at melde dig ind i AAB (som vist har ledige lejligheder…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑