The CityGirl

Helt old school teenager

En ting er at jeg går country i en måneds tid eller mere. Det er stadig grænseoverskridende, men klart til at arbejde med. Lige indtil jeg nåede til det punkt på listen, som hedder “Melde flytning”.

For nu bor jeg officielt hos mine forældre fra den 1. april! (Og nej, det er ikke en aprilsnar).
Dét er mega grænseoverskridende på den helt, helt old school måde.
For helvede, jeg har jo nu postadresse i forstæderne (igen) og har fået min gamle læge igen. Det er bare en lille smule… hvad skal jeg sige… kikset?

Nu er der intet København eller Nørrebro over mine officielle oplysninger – for man kan jo ikke få skrevet på papirerne og sygesikringskortet “Jeg er altså stadig en Nørrebronx-chick, og det er bare midlertidigt!!!”. Synes faktisk godt, at de kunne oprette et felt til det i hele det her officielle cirkus. Bare sårn et “Tilhørsforhold” eller noget i den dur.

Men intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget. For ærlig talt, så vælder den der teenage-følelse op i mig, når jeg skal anføre mine forældres adresse som min og når jeg skal have min gamle læge igen, som jeg troligt sad hos nærmest hver uge og fik frosset fodvorter i alle de år hvor jeg havde gymnastik i skolen (endnu en grund til at afskaffe det skidt!).

Så spørgsmålene er så bare, hvor meget man får i lommepenge som hjemmeboende teenager på 31? Hvornår er der curfew? Kan jeg regne med at mine bryster har tænkt sig at vokse færdig, nu hvor jeg tager en ny runde teenage-år? Skal jeg smugryge bag skolen igen, eller må den godt droppes? Er teenagere lige så sure som for 15 år siden, eller har det ændret sig? Og kan jeg få rabat på buskort igen?

Categories: flytning

That awkward moment » « Hende den retarderede med hunden

5 Comments

  1. Det er da bare så Maude og “vi flytter på feddet i sommer”

  2. _Skulle_ du skifte læge? Jeg skiftede da ikke læge, da jeg flyttede herop?

    • The CityGirl

      16. marts 2012 — 00:01

      Som udgangspunkt ja. Hvis man flytter mere end fem km væk skal man skifte, eller søge om dispensation. Gad ikke gøre det mere besværligt, når jeg alligevel har fået en ny læge, som jeg aldrig har mødt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑