The CityGirl

Det var så det

Biologen udbrød, med fugtige øjne og trang til at kramme en væg: “Nu er det ligesom i Venner hvor alle afleverer deres nøgler!”. Og det var det også lidt. Folk kom jo forbi, fordi de vidste at jeg boede her. Fordi alle følte sig hjemme. Fordi det så tit lige lå på vejen – og jeg giver jo altid et skud mokka!

“Nu skal vi aldrig være her mere!”, supplerede Oraklet – og så stod vi alle og havde lyst til at kramme en væg.

For helvede! Jeg har jo boet her i ti år! Det har været MIT hood. MIN cribb. Det er her jeg er blevet voksen. Kind of. Det er her jeg har festet, danset, levet, grædt, hadet og elsket. Det er her jeg har slået en undulat ihjel. Deporteret en guldfisk. Kastet tallerkener efter en mand. Og spørgsmålet er om man kan alt det andre steder? Om JEG kan det andre steder.

Jeg glæder mig til at flytte ind i en ny lejlighed. MIN lejlighed med mine egne voksne penge. Jeg glæder mig til at starte på en frisk – og jeg glæder mig til at jeg skal hjem til Nørrebro igen.

Indtil da er jeg den der er skredet på landet (Fedet om man vil) med Giovanni, den der har adresse hjemme hos de gamle igen – og den der muligvis står og bytter brugte buske med naboen.

Den sidste flyttekasse er pakket, flyttemændene kommer om lidt og nu er sidste indlæg fra Nørrebronx skrevet i denne omgang. Over and out. Vi ses på den anden side.

Categories: flytning

Fra 2200 til 3210 » « Junkie-lejligheds-hygge

9 Comments

  1. Har du kastet med tallerkener??! – Spændende :-)

    Og så vil jeg ønske dig et behageligt (i hvert fald tåleligt) ophold ude i forstads-Danmark …

    • The CityGirl

      1. april 2012 — 18:02

      Har alle ikke kastet med tallerkener? ;-)

      Og tak, indtil videre går det meget godt, men det er selvfølgelig også stadig bare weekend….

  2. So sad! Hvor skal man nu øve de franske gloser? Og fik jo ikke engang sagt ordentligt farvel…

    • The CityGirl

      1. april 2012 — 18:03

      Lige præcis franske gloser ved jeg at man sagtens kan øve andre steder! For alle mine franske gloser er aldrig blevet øvet i den lejlighed. Så det er i hvert fald et problem der snildt kan løses…

  3. Jeg kan også huske, da jeg flyttede herop. Aftenen før flyt, hvor jeg pakkede lejligheden sammen, kunne jeg også komme helt i tvivl, om jeg nu ville det her ;), og det var ikke særlig fedt at se sit hjem i sammenpakket stand. Men så skulle jeg bare skrive et blogindlæg om alle grundene til at flytte derfra, og så var jeg ikke i tvivl længere. :-D

    Og det gik enormt hurtigt med at falde til det nye sted :), og jeg har bestemt ikke fortrudt. Det eneste, der er lidt ærgerligt, er at Amalie Szigethy nu har bosat sig i lejligheden lige under min, og det går jeg jo glip af, når jeg ikke længere bor der. Det kunne ellers sikkert have været ganske underholdende. ;-)

    • The CityGirl

      1. april 2012 — 18:04

      Er helt skuffet over at du ikke er nabo til Amalie alligevel – du må fluks flytte tilbage!

      • Hørt…tror at der er plads i blogland til “livetunderamalie.dk”…og i Se&Hør også…

        • Nu bor hun jo i lejligheden under min, så det skulle vel være livetoveramalie.dk (det lyder faktisk også bedre end livetunderamalie.dk). Meeen – Se&Hørs ansatte må sgu skrive deres artikler selv. Det er det, de får deres fede hyre for. :P

      • Det er som sagt også lidt ærgerligt. Men der er også tvungen YouSee i ejendommen, og det udelukker jo ligesom al snak om at vende tilbage dertil. ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑