The CityGirl

For 200 grader giftige dampe

  1. Tag en gryde, den du laver popcorn i, som du aldrig lige ved hvor du skal gøre af, fordi du jo samtidig er igang med at sælge din lejlighed, og du derfor nærmest ikke har noget stående de rigtige steder mere, fordi det bare er blevet random, hvad der går i hvilke skabe.
  2. Stil den ind i ovnen, fordi så er den i det mindste gemt væk til fremvisningen, og så kan du altid finde ud af hvor den skal være senere hen.
  3. Glem alt om den.
  4. Tænd ovnen på 200 grader for at varme et rundstykke til morgenmad.
  5. Glem alt om at du har tændt for ovnen (og at du er sulten).
  6. Gå ud i køkkenet tre kvarter senere og inhaler tusind giftige dampe.
  7. Gå lidt i panik.
  8. Åbn ovnen og inhaler tusind giftige dampe mere.
  9. Gå lidt i panik.
  10. Luk ovnen.
  11. Åbn vinduet og løb ind i stuen mens du prøver at hoste giftige dampe ud af lungerne.
  12. Gå ud i køkkenet igen. Åbn ovnen. Få gryden ud.
  13. Løb ind i stuen igen, fordi du tror du er ved at dø over de giftige dampe.
  14. Løb lidt panisk frem og tilbage mellem køkken og stue og de giftige dampe.
  15. Indse at du har fejlet og sæt dig ned og drik en kop kaffe i stedet, mens gryden køler af og køkkenet bliver udluftet for giftige dampe.
  16. Husk aldrig at sætte gryder i ovnen igen.

Categories: agurketid, uventet drejning

Hit’n’run » « En tur på Genneren

6 Comments

  1. Køb en brødrister! At varme ét rundstykke i ovn er da også total fråds! ;)

    • The CityGirl

      9. februar 2012 — 12:36

      Ja, det er fråds ;-)
      Men det er sådan nogle rundstykker der skal bages færdige – og så bliver det bare ikke lige så godt på en brødrister. Men set i bagklogskabens lys, så ville jeg nu klart foretrække et halvkedeligt rundstykke fra brødrister, frem for en bagt gryde….

  2. Minder mig faktisk lidt om dengang jeg smeltede min brødrister fordi jeg havde stillet den på den ene kogeplade og prøvede at tænde for den anden. Men jeg husker altid forkert om knapperne…

    • The CityGirl

      9. februar 2012 — 12:39

      Det kan også være svært med alle de fire knapper… Jeg har også varmet diverse ting op på komfuret indtil jeg fandt ud af at det var det forkerte blus jeg havde tændt for…

  3. Jeg lavede et lign. nummer hos en veninde for kort til siden.
    Jeg skulle stå for aftensmaden – tænder ovnen til flutes og går i gang med hvad der nu skal kokkereres på pladerne.
    20 min senere skal flutes i ovnen, hvori *vi* åbenbart gemmer popcorn skålen.
    Resultat: Dueblå plastic skål smeltet ned gennem risten som fine guirlander.

    – og ja – selvfølgelig var der popcorn i.

    • The CityGirl

      9. februar 2012 — 16:55

      Bliver så sært glad når andre laver de samme dumme tricks som mig – selvom det jo egentlig er sørgerligt. ;-)
      Og det er jo ikke din skyld, at din veninde laver samme dumme tricks som mig. Vi må holde op med det – det bliver jo først grelt når vi tager andre med os i faldet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑