Okay. Det er jo ikke fordi jeg ikke har tænkt det her igennem. Men det er altså bare en lille smule skræmmende, angstprovokerende og fosterstilling-påkrævet, at tænke på, at jeg er ret tæt på at have solgt lejligheden. Færinger eller ej. Men da det som bekendt er noget rod at lægge sig i fosterstilling iført ansigtsmaske, har jeg i stedet gennemtrawlet boligmarkedet, og sendt adskillige mails til min bankrådgiver, som formentlig i morgen tidlig vil tro, at jeg er blevet helt skør og tosset.
Drømmelejligheden er der stadig ikke. Men så var der en der var tæt på. Den havde endda en altan. Hvis man altså synes at en overdækket altan er en altan.
Det synes jeg ikke. Det er jo bare endnu et rum. Uden varme? Ligesom en udestue. Og hvem fanden har nogensinde haft brug for en udestue i en lejlighed?!
Kom nu! Fortæl mig hvad idéen er med en udestue/overdækket altan! For jeg forstår det virkelig ikke! Jeg synes bare det er dumt, tumpet og virkelig træls. Når jeg gerne bare vil have en altan.
Men måske forstår jeg det bare ikke. Måske ville jeg forstå det, hvis jeg kom fra et hjem med udestue. Jeg kommer jo bare fra et hjem med klaver (og banjo). Hvor vi gik fra stuen ud i haven. Hvor der ikke var ‘mellemlægsrum’.
Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at hvis overdækkede altaner aka. udestuer nu var the shit, så havde det nok grebet lidt mere om sig, og så så man det ligesom allevegne. Hvilket man jo ikke gør. Men det er måske the secret shit, som verden endnu ikke har fået øjnene op for?
22. februar 2012 — 07:41
Har hørt de er gode at tørre tøj på, men det er vist også det…
23. februar 2012 — 13:17
Ja, det tænker jeg også – og måske at det er lidt overkill at have et rum udelukkende til det, når det altså ikke er et slot man bor i….
22. februar 2012 — 08:10
Kan ikke rigtig se meningen med udestue i en lejlighed. Der vil man jo ligesom bare gerne ha en altan, når nu man ikke har egen have. Men jeg kommer fra et hjem med udestue (til gengæld havde vi hverken klaver eller banjo) og den var helt genial i teenage årene hvor den blev brugt som gildesal for mig og alle mine venner:)
23. februar 2012 — 13:18
Okay, så medmindre jeg har teenagere der skal holde fest, så er den lidt overflødig :-D
23. februar 2012 — 13:59
Ha ha ha ha ja noget i den retning:)
22. februar 2012 — 11:55
Er det ikke noget med, at man kan bruge sådan en sag om vinteren også? Altså stille en radiator ud, anlægge en appelsinlund i krukker og så ellers lege forår.
23. februar 2012 — 13:19
Tjoe… men magter man ligefrem at køre appelsinlunde om vinteren? ;-)
22. februar 2012 — 15:01
Personligt vil jeg gå langt for at undgå en overdækket altan. Medmindre man er vild med at nyde skyggen, når det endelig er godt vejr
23. februar 2012 — 13:19
Ja, det er også det jeg tænker… Jeg kommer nok aldrig til at forstå hvad meningen er med dem…
21. oktober 2012 — 23:21
Ja det ved jeg nu ikke rigtig, måske er jeg lidt forudindtaget, men jeg kan da se mange fordele ved en lukket altan i det kolde vindblæste danske klima. Helt genialt er det jo, hvis vinduerne kan skydes til side, så der er læ for vinden og fri adgang for solen. :-)