The CityGirl

En tur på Genneren

Jeg medgiver, at jeg nok er et dumt, kapitalistisk svin når det kommer til miljøet. Hvis det er for besværligt, så magter jeg det ikke. Sådan er det bare. Det er ikke ond vilje – det er bare dovenskab.

Derfor kan jeg ikke afvise, at der i tidens løb er blevet smidt ting ud i skraldespanden, som formentlig skulle være sorteret og aet og klappet for at tilfredsstille miljø-tosserne og regnskovene.
Men den sæk af umiskendeligt crap som jeg havde samlet sammen igår, gav alligevel for stor, sort samvittighed til at jeg bare kunne smide det ud som almindelig affald. Måske er jeg bare blevet blød på mine gamle dage.

Derfor var jeg ikke sen til at slå til, da Biologen i formiddags tilbød mig at hjælpe mig med at sortere mit affald på genbrugspladsen aka. Genneren. Normalt ville jeg slå en hånlig latter op, men jeg øjnede alligevel chancen for at få en hjælpende hånd og hurtigt komme af med en god omgang ubrugeligt skrammel.

For en sød læser ved navn Signe, gjorde mig opmærksom på, at der fandme lå en genbrugsstation en spytklat fra mig. Jeg ANEDE det ikke! Det er virkelig brand new viden for mig, samtidig med, at jeg alligevel er lidt mystificeret af, at have boet på Nørrebro i 10 år uden at kende til det.

Så i nattens mulm og mørke, klokken 17.30, bevægede Biologen og jeg os ind på helt nyt territorium. Ind på Genneren, hvor vi blev mødt af klunsere der nysgerrigt fulgte med i vores sortering af crap.

 

20120207-231743.jpg

Og nu ved jeg så også, hvor jeg skal gå hen, hvis jeg lige mangler en rullestol/rollater/andre ting i den dur:

20120207-231759.jpgSamvittigheden er ren, min horisont er udvidet (i hvert fald ved jeg nu hvor Genneren her i området ligger!) og min lejlighed er en smule mere ryddet for crap!

Categories: gør-det-selv, oprydning

For 200 grader giftige dampe » « Awesome!

2 Comments

  1. Er det ikke bare skønt at have fået snehvid samvittighed, udvidet horisonten og ovenikøbet ryddet op?? Hold da op, det kører for dig. Nu mangler du bare at få solgt lejligheden ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑