Det kan godt være, at jeg var ved at kaste håndklædet i ringen af træthed og aflyse fremvisningerne i dag. Og det kan også godt være at jeg bare er en lille my stresset over at skulle holde fødselsdagsfester, jonglere oprydning og fremvisning og lige gøre klar til malerweekend næste weekend. Og det kan godt være, at min tidsregning lige nu kun går til næste weekend, og jeg får et helt, helt tomt udtryk i ansigtet hver gang folk spørger mig om noget, der går ud over det.

Men så var det, at der skete noget helt, helt fantastisk, som med et trylleslag fejede stress, træthed og tomme udtryk væk; da min ejendomsmægler sendte en sms om, at der var nogen der havde givet et utrolig seriøst bud på lejligheden.

Hvis ikke jeg lige havde været pænt træt, så havde jeg danset Lejligheden-er-tæt-på-at-blive-solgt-dansen – også selvom den skulle være foregået inde på arbejde.

Der er bare ikke noget som udsigten til at få solgt og tjene styrtende med penge (eller næsten…) der kan få humøret helt op!