The CityGirl

Ud og skyde svaner

Forleden, da Miss Cool og jeg ernærede os en hel dag og aften med junk food og junk tv, var der ophold i sendefladen. I hvert fald var der ikke noget junk at se en times tid, hvorfor vi endte med at se “På sporet af dronningerne” – og rent faktisk blev lidt klogere!

Det handlede om Dronning Sophie Amalie, som i bund og grund var en magtsyg møgmær – men alligevel på den cool måde. For 30 minutter inde i programmet sagde speakeren dette:

“Det hjælper nok heller ikke på eftermælet, at en af Sophie Amalies yndlingsforlystelser er svanejagt. En grotesk hobby for de rige og de kongelige, hvor man dræber et hav af smukke svaner i fældetiden, dvs. hvor de ikke kan flyve.”

Dér spidsede vi øre, og jeg tror måske endda at vi rejste os halvt op mens vi så indgående og forstående på hinanden.
Med ét blev vi fan af Sophie Amalie, for man må nødvendigvis være en lille smule sej, når man med enevældens magt i hånden bare dalrer ud og skyder svaner. Vel og mærke når de ikke kan flyve – bare for ondskabens skyld.

Vi vil også ud og skyde svaner nu. Ikke fordi vi er enevældige møgmærer, men bare fordi vi hader svaner, og ikke lader os narre af deres smukke ydre. De er onde og udspekulerede – og vil dræbe en om nødvendigt.

Vi mangler bare lige noget at skyde med (der er jo så mange produkter at vælge imellem), samt det rette tweed-outfit! Men så er vi også klar, og det bliver jo a walk in the park at skyde svaner nede ved søerne. Næsten lige så nemt som at fiske ænder i Andedammen i Tivoli. Det bliver godt. Og rigtigt. Og tweed klæder jo alle!

Categories: agurketid

Ikke engang en lille slåskamp » « Smelt aldrig osten!

6 Comments

  1. Hvad med flitsbue? Ville det ikke være et egnet våben?

  2. God fornøjelse med at plaffe svaner – sig til hvis du møder nogle bjørne..

    • The CityGirl

      26. januar 2012 — 22:58

      Takker ;-) Men der er altså ikke så mange bjørne ved søerne… Så du skal nok ikke regne med at vi kan levere bjørnetæppet. Men hvad med at flette en fin frakke ud af svanefjer?

  3. Jens Brauer Rasmussen

    27. januar 2012 — 14:12

    Du kan bruge en slangebøsse ?

    eller min favorit muskedonner alene ordet er jo smukt – og det vil jo give jagten et autentisk look.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑